|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Fredag er der Nordisk brag
|
Fredag er det alvor for de danske basketherrer. Her venter Island i den første af fire kampe om at komme med i den egentlige VM-kvalifikation op mod VM 2023. Island stiller med et stærkt hold – og en landstræner, der kender Danmark særdeles godt.
|
Den islandske cheftræner er canadiske Craig Pedersen, som imidlertid i en halv menneskealder har været i Danmark. Først som spiller for eliteklubber som Horsens IC og Skovbakken, og siden som træner i Svendborg Rabbits i 12 år frem til 2015. Han har været træner for Island siden 2014 og kvalificerede dem til EM 2015 og 2017.
Island er ikke i stærkeste opstilling idet Martin Hermannsson (Valencia) ikke har meldt sig klar, og Haukur Palsson (MoraBanc Andorra) er skadet. Til gengæld har en anden stjerne, der kan volde Danmark store problemer, meldt sig klar.
Det er Tryggvi Hlinason, som scorer beskedne syv point i gennemsnit for spanske Saragossa, men som til gengæld er 216 centimeter høj og dermed kigger 10 centimeter ned på den højeste dansker. Hvis man dertil lægger at han til daglig spiller fast i den nok bedste europæiske liga, spanske ABC, kan blive en stor mundfuld for danskerne.
Spillere som debutanterne Louis Stormark og Gustav Suhr Jessen, samt veteranen Frederik Rungby, er alle under eller lige omkring 205 centimeter, og skal dermed arbejde hårdt for at matche op med Hlinason.
Puljens første kamp spilles torsdag 12/8 kl. 20, hvor Island møder Montenegro. Den kamp giver danskerne mulighed for at se begge modstandere inden det fredag samme tid gør løs mod Island. Kampene kan ses på det internationale forbund FIBA’s YouTube kanal.
På papiret er det lidt af en dynamitpulje. Montenegro deltog i VM 2019 og i den nylige EM-kvalifikation havde deres præstationer og tredjeplads i puljen kvalificeret dem, hvis det ikke var fordi gruppen indeholdt Tyskland, der var forhåndskvalificeret og dermed tog EM-pladsen.
Island deltog i EM i både 2015 og 2017, men kiksede derefter en kvalifikation og blev sendt ned i det laveste kvalifikationslag, hvor de har brugt 2019, 2020 og 2021 på at kæmpe sig op igen.
Det danske landshold var igennem samme proces i 2017-19, men rykkede i sommeren 2019 op i bedste landsholdsdivision i Europa, hvor 32 lande dystede om 24 pladser ved EM 2021 (som på grund af coronasituationen er udsat til 2022). Her endte Danmark som med lige netop ikke at kvalificere sig, selv om det kom ned til sidste sekund i sidste kamp på udebane i Litauen.
De 12 danskere er:
Daniel Mortensen (Thor Thorl (Island))
David Nørby Knudsen
Frederik H. Nielsen (Team Fog Næstved)
Frederik Rungby (BSW Sixers, Tyskland)
Gustav Suhr Jessen (St Anselm College, USA)
Louis Stormark (Idaho State University, USA)
Mads Bonde Stürup (Bàsquet Girona, Spanien)
Mathias Bak Christensen (Team Fog Næstved)
Morten Bülow
Sebastian Åris (Team Ehingen Urspring, Tyskland)
Sylvester Berg (Caceres Patrimonio De La Human, Spanien)
Zarko Jukic
Stab
Head coach: Arnel Dedic
Assistenttræner: Petar Males
Sundhedsstab: Simon Brockhusen & Christian Weinold
Holdledere: Peter Theis & Mikkel Hamann
Videoscout: Michael Mogensen
Kampprogram:
Fredag 13. august: Island-Danmark
Lørdag 14. august: Danmark-Montenegro
Tirsdag 17. august: Danmark-Island
Onsdag 18. august: Montenegro-Danmark |
| | |
|
|