Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Nye corona-restriktioner får ikke betydning for idrætslivet
Støt vores sponsorer:

Retningslinjer for corona

Nye corona-restriktioner får ikke betydning for idrætslivet

På et pressemøde den 8. december annoncerede statsminister Mette Frederiksen flere nye tiltag på baggrund af den stigende coronasmitte. Der blev blandt andet meldt ud, at der ville komme et maksimum på 50 stående tilskuere til visse indendørs arrangementer.

I begyndelsen var det opfattelsen, at dette også kunne have indflydelse på afviklingen af idræts-/sportsarrangementer. Men kulturministeriet har siden meldt ud, at restriktionen IKKE gælder for idrætten.

Fra DBBF’s side opfordres der dog til, at alle arrangører af idrætsbegivenheder – i det omfang det er muligt – tager relevante forholdsregler, som kan være med til at hindre større smittespredning.

Sociale arrangementer og julefrokoster

På pressemødet kom regeringen på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen med en kraftig opfordring til virksomheder om at aflyse større sociale arrangementer – herunder julefrokoster.

Dette tager ikke direkte sigte på idrætsforeninger, da langt de fleste af disse foreninger ikke er arbejdspladser, men vi anbefaler alligevel alle idrætsforeninger i hele landet at følge intentionen i anbefalingen i forbindelse arrangementer med alkoholindtag, hvor der er en større smitterisiko.

Endelig understregede statsministeren på pressemødet, at foreningslivet fortsætter, selvom skolerne lukker for fysisk undervisning på onsdag i næste uge. DBBF følger DIF’s og DGI’s anbefaling til foreninger, at de bør fortsætte med at tilbyde idrætsaktiviteter som træning, kampe og stævner. Selvfølgelig under hensyntagen til de anbefalinger, som Kulturministeriet annoncerede sidst i november.

Anbefalinger til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte.
Nedenfor er Kulturministeriets anbefalinger:
  • Klæd om hjemmefra
    I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten.
     
  • Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
    Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen.
     
  • Hold afstand
    Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.
     
  • Opdel aktiviteterne i mindre grupper
    Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.
HUSK! at man stadig kan melde afbud til kampe uden økonomiske konsekvenser, hvis man er bekymret for Corona. Afbud skal ske senest dagen før. Alle afbud resulterer i et 20-0 nederlag
Gode råd til foreningerne til træning og kamp.
  • Husk at spritte af før og efter træning / Kamp.
  • Sig tak for kampen med albuen eller foden.
  • Vent med at gå ind i hallen til dem før har forladt den.
  • Bliv hjemme ved symptomer på Corona.
  • Sørg for regelmæssig udluftning i hallen.
I kan læse mere om hvordan man forebygger smitte her: https://www.sst.dk/da/corona/forebyg-smitte/generelle-raad

Sidder i med et godt konkret råd, som virker godt hos jer, så opfordrer vi jer til at dele det på jeres Facebook side, eller på en af de mange facebook sider som er i vores miljø, som f.eks. denne: https://www.facebook.com/groups/31640553767
 
Spørgsmål kan rettes Thomas Johansen på 31186793 / tjs@basket.dk

Turneringskontakter

DBBFs telefontider er følgende:

Mandag: 9.00-11.30
Tirsdag: 9.00-11.30 & 14.00-16.00
Onsdag: 9.00-11.30
Torsdag: 9.00-11.30
Fredag: 9.00-11.30

Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden.


 
Stephan Birk Hartung
Turneringsmedarbejder

Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: stephan@basket.dk
Rune Ressel Larsen
Turneringschef

Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: rla@basket.dk
Kim Lippert
Turneringskoordinator

Tlf. +45 60 75 62 26
E-mail: turnadm@basket.dk
Andrada Csender
3x3 Projektleder
Ansvarlig for 3x3 stævner i DBBF regi.
Kontaktes ved alle spørgsmål omkring 3x3 (henvendelser skal ske på engelsk)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420