I Skovbakken er fokus meget på kultur og sammenhæng spillerne imellem, så der skabes klubfølelse:
-Vi har gjort det gennem at satse meget på det sociale, fremhæver Mikkel Secher. Vi lader alle spillere være sammen til træning, så vi ikke får det delt op i første- og andenhold. Der er meget fokus på at vi udvikler spillerne sammen, fra nybegyndere til nogen, der er på landshold. Det har gjort, at der har været rigtigt godt sammenhold, både på de enkelte hold, men også på tværs af årgangene. Det giver bare en helt anden kultur og kultur er det, vi gerne vil prøve at opbygge. Kultur, hvor man er sammen som Skovbakken om at spille basket.
Ingen af klubberne lægger skjul på at det har været hårdt arbejde at få det sociale netværk i klubberne op at stå, men de siger også, at det i længden betaler sig:
-Det tager mange kræfter, siger Jesper Lundin, men vi er også mange, der giver en hånd. Der er virkeligt mange, der gerne vil. Det er da mange ressourcer, der bliver brugt på det her, men så længe folk føler, det er godt givet ud, så er det også lettere, at skaffe frivillige. Det er jo helt nede fra de små, hvor forældrene starter med at hjælpe til, fordi de kan se den glæde, deres børn har ved sporten, og så er det blevet en del af deres identitet og hverdag. Selv når børnene bliver ældre, hjælper forældrene til, selv om der ikke er krav om det, fordi de har fået en del af deres omgangskreds hernede i klubben.
På trænersiden har de to klubber forskellige tilgangsvinkler. I Skovbakken er det en lille gruppe ildsjæle, der driver værket med taktikbrættet i hånden, men de får hjælp til de praktiske ting:
-Vi er en okay stor klub, men det er meget de samme, der lægger kræfterne i det på trænersiden. Der er rigtigt mange, der hjælper rundt omkring, men vi er de samme fem-seks, der virkeligt lægger timerne som trænere.
Da klubben samtidig har store grupper, nogle gange med mere end 30 spillere, med både landsholdsspillere og nybegyndere sammen, kræver det noget forberedelse:
-Det kræver, vi har en rigtig god idé om hvordan vi bygger træningerne op, og hvornår vi kan sætte hele gruppen sammen og hvornår vi skal dele dem op, for at alle bliver motiveret hele vejen igennem en træning, siger Secher. Vi prøver at lave de tekniske og individuelle øvelser sammen som en gruppe, og når vi begynder at lave holdøvelser, hvor niveauforskellen kan være ret stor, så er det bedre at dele det op på forskellige baner. Her kan vi så lave nogle mere niveauinddelte øvelser.
I Skovbakken trænes der typisk i haller med otte kurve, hvilket muliggør de store grupper, men det giver også udfordringer i den lille trænergruppe:
-Det er 30 drenge i en hal, med én, måske to trænere, fortsætter Secher. Det er helt klart nødvendigt, vi har en stor hal, som vi kan køre det i og det ville være markant bedre, hvis vi kunne have tre-fire trænere på. Det ville højne kvaliteten meget, men sådan som det er nu, så fungerer det super, hvis vi er godt forberedte.
I BMS Herlev lavede man ny strategi for efterhånden en del år siden, hvor fokus blev lagt på miniholdene, og det er baggrunden for en stor del af succesen i klubben:
-Jeg tror, det hænger sammen med at vi for nogle år tilbage lavede den strategi, at vi skulle have rigtigt dygtige og voksne ungdomstrænere på de mindste hold. Så byggede vi simpelthen op derfra og så har det kørt slag i slag derfra. Alle klubber har trænermangel, men det er alt andet lige nemmere at finde trænere udefra til de ældre, lidt mere attraktive hold, end til de små, så derfor har vi gjort meget ud af at have dygtige trænere til de yngste hold.
Strategien har båret frugt for BMS Herlev, især i forhold til kontinuitet, fortæller Jesper Lundin:
-Her en del år senere senere begynder man at se den rigtige frugt af strategien. Jeg har været med helt tilbage fra dengang, så det har været tydeligt at se, at hvor vi førhen havde et, to eller tre hold, sporadisk i forskellige årgange, har vi nu i alle årgange, hele vejen op.
Et stort problem, ikke bare i dansk basket, men i al sport, er fastholdelse af spillere, når de rammer alderen lige efter folkeskolen. Her er det dels det stærke sammenhold internt på holdene, dels en træner, der er opmærksom på det, som holder spillerne i klubben, fortæller Jesper Lundin:
-Det går fint med fastholdelesen, siger den erfarne træner. Vi var 22 spillere sidste sæson og de spiller stadig. Det er jo en svær periode nu her, fordi nu går de også i gymnasiet og det trækker også, så man skal ikke have mange dårlige uger i træk til træning, før man trækker stikket til fordel for alt det andet, der foregår i ens liv. Så fokus er på de sociale tiltag; de turneringer, med de udfordringer, man kan give dem. Jo bredere man kan spille, så man ikke mister de yderste spillere, for de går jo også i gymnasiet og der skal ikke meget til, så trækker man stikket. Det gælder om at holde dem skarpe og motiverede. Det er ikke nemt, men når spillerne har været en del af den her basketfamilie i mange år, skal der alligevel også en det til, før man stopper.
|