Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Pokalfinaler Ungdom

Pokalfinaler Ungdom

Hal A Hal C Kategori Hjemmehold (lys) Udehold (mørk) Resultat
10:00   U16 Herrer BMS Herlev Horsens IC 71-64
  09:45 U16 Damer Værløse Aabyhøj IF 45-49 OT
12:00   U22 Herrer Copenhagen Vipers EBAA 49-122
  11:45 U12 Damer BMS Herlev Aabyhøj IF 67-6
14:00   U17 Damer Værløse Aabyhøj IF 52-66
  13:45 U12 Herrer Gladsaxe Hadsten 39-41
16:00   U17 Herrer BMS Herlev EVN 54-73
  15:45 U14 Herrer BK Amager AGF 83-88
18:00   U19 Damer Værløse BMS Herlev 60-55
  17:45 U14 Damer BMS Herlev Aabyhøj/Viby 54-31
20:00   U19 Herrer Stevnsgade EBAA 77-71

DBBF ønsker vinderne: BMS Herlev x3, Aabyhøj x2, EBAA, Hadsten, EVN, AGF, Værløse og Stevnsgade stort tillykke med at vinde pokalturneringen for ungdom i 2015/16.
U16 Herrer: BMS Herlev - Horsens IC

Denne U16-finale gik ikke i overtid, men begge hold gav ubetinget alt hvad de kunne for at vinde kampen. BMS Herlev skabte et lille hul i første periode, Horsens var dog hele kampen tæt på med en 4-8 point og en stærk slutspurt af Horsens IC var tæt på at skabe spænding påny. Bl.a. ved 3 3-pointer fra Marcus Nørgaard. BMS vandt en underholdende kamp.

Årets pokalfighter: Christian Arpe, BMS Herlev.

Topscorer BMS Herlev: Tue Borget 22 og Christian Arpe 21 point.

Topscorer Horsens IC: Bakir Sedarevic 23, Marcus Nørgaard og Emil Langager 11 point. 

Tilskuertal: 200

U16 Damer: Værløse - Aabyhøj IF

Den først ungdomspokalfinale som blev spillet idag, blev en yderst velspillet og spændende pokalfinale. Finalen måtte ud i forlænget spilletid for at finde en vinder. Det var med det yderste af neglespidserne at Åbyhøj kunne fremtvinge en sejr i en kamp som først blev afgjort i slutsekunderne af den forlængede spilletid.

Årest pokalfighter: Freja Vissing, Aabyhøj.

Topscorer Aabyhøj: Emilie Møller 16, M.Madsen 10 og Nadja Meiter 7 point

Topscorer Værløse: Frida Formann 19, Marie Holm Nielsen 15 og Sofie Hauge 5 point.

Tilskuertal: 75

U22 Herrer: Copenhagen Vipers - EBAA

Pokalfinalen for U22 Herrer var spændende i 1.periode, hvor Copenhagen Vipers nok overraskede talenskolen fra Århus som stillede op med flere basketligaspillere fra Bakken Bears. EBAA førte med 1 point, men i 2.periode blev der sat et helbanepress op og kampen blev afgjort. EBAA scorede hele 42 point på 10 minutter og i kampen scorede 18 3-pointscoringer!

Årets Pokalfighter: Mathias Eggertsen, EBAA

Topscorer Copenhagen Vipers: Christian Lorentzen 17, E.Meinert og A.Petersen 7 point.

Topscorer EBAA: Mathias Thiebault 28, Mathias Eggertsen 25 og Aladdin Barakeh 18 point.

Tilskuertal: 100
U12 Damer: BMS Herlev - Aabyhøj IF

BMS Herlev satter fra start højt tempo og viste meget stærkt niveau, allerede efter 1.periode var man foran 21-1. BMS Herlev har et meget stærkt U12 Damehold og det kom til udtryk i denne pokalfinale, som blev vundet overbevisende. Aabyhøj skal have kredit for at kæmpe og fighte hele kampen.

Årets Pokalfighter: Marie Overgaard, Aabyhøj.

Topscorer BMS Herlev: Rebecca Viehweg 19, Leah Ziegler 11 og Karoline Lundin 8 point.

Topscorer Aabyhøj IF: Marie Overgaard 5 og Ellen Laurberg Andersen 1 point.

Tilskuertal: 125
U17 Damer: Værløse - Aabyhøj IF

Til dagens 2.opgør mellem Værløse og Aabyhøj(også U16 Damer) trak Aabyhøj igen det længste strå. Aabyhøj skabte en føring på 10 point i 1.periode og denne holdt det meste af kampen. Værløse kæmpede for at lukke hullet, men godt forsvar fra Aabyhøj forhindrede at kampen blev rigtig spændende.

Årets Pokalfighter: Sigrid Nielsen, Aabyhøj

Topscorer Værløse: Karoline Gråskov 11, Ellen Lykholt 10 og Isabel Bjerregaard 8 point.

Topscorer Aabyhøj: Matilde Madsen 13, Emilie Møller 12, Nadja Maijer og Katrine Lind begge 10 point.

Tilskuertal: 250
U12 Herrer: Gladsaxe - Hadsten

De godt 200 tilskuere fik endnu et drama, hvorr de 2 hold fulgtes ad hele vejen igennem kampen. Masser af god tilskueropbakning til begge hold og det gjorde skuffelsen det større for det tabende hold. Begge hold havde stor ære af en dramtisk kamp, hvor Gladsaxe havde 4 afslutninger indenfor de sidste 15 sekunder for at udligne. Bolden ville ikke gå i kurven og Hadsten kunne række armene op i triumf som vinder af pokalturneringen for 1.gang i klubbens historie.

Årets Pokalfighter: Aksel Sørensen, Gladsaxe.

Topscorer Gladsaxe: Anton Østoft 14, Nicolai Schwartz og Johan Munch begge 10 point.

Topscorer Hadsten: Viktor Ankerstjerne 20, Mads Møller Hegaard 16 point og Filip Ates 12 point.

Tilskuertal: 250
U17 Herrer: BMS Herlev - EVN

Pokalfinalen for U17 Herrer var intens og tæt i 1.halvleg, 30-33 til EVN ved halvleg. EVN spillede en meget stærk 3.periode og afgjorde reelt kampen. BMS kæmpede bravt, men EVN var koncentrererede og lukkede af i forsvaret og ender med at vinde med næsten 20 point.

Årets Pokalfighter: A.Harbo, EVN

Topscorer BMS Herlev: A.Nedic 15, M.Bülow 9, T.Beugent og A.Kizilkaya begge 8 point.

Topscorer EVN: A.Harbo 25, M.Pedersen 18 og T.Bjarkisson 10 point.

Tilskuertal: 300
U14 Herrer: BK Amager - AGF

Dagens pokalfinale i U14 var både dramatisk og historisk, da AGF vandt klubbens 1. ungdomspokalturnering. Der blev spillet 5x8 minutter efter de seneste regelændringer og det gav bestemt en utrolig høj score, da der blev scoret mere end 190 point. AGF var stærkest i 1.halvleg og var foran 34-21, men BK Amager leverede en fantastisk 3.periode og så var kampen helt lige igen. AGF var stærkest i 4.periode og fik et hul på 9 point og det var lige lidt for meget at skulle indhente i de sidste 8 minutter.

Årets Pokalfighter: Jonathan Klussmann, BK Amager

Topscorer BK Amager: Jonathan Klussmann 48, Viggo Holmqvist og Jesper Stendersø begge 10 point.

Topscorer AGF: Mads Hansen 20, Andreas Baunsgård 18 og Noah Sørensen 13.

Tilskuertal: 300
U19 Damer: Værløse - BMS Herlev

I U19 Damefinalen kom BMS Herlev ud med momentum fra start og udbyggede deres føring mere og mere. Efter 1.periode var det 8-17 og ved halvleg 24-42. Værløses trænerteam ændrede taktik og spillede nu med helbanepress og det blev meget svært for BMS som samtidigt begyndte at have et par spillere med fejlproblemer. Inden 4.periode førte BMS Herlev med 6 point, 48-42. Marie h.Nielsen fra Værløse åbnede 4.periode med en 3-pointer og det gav Værløse momentum og troen på sejr, som de udnyttede og kom foran med et 12-0 run som nok afgjorde kampen til 54-49.

Årets Pokalfighter: Frida Formann, Værløse.

Topscorer Værløse: Frida Formann 19, Marie Holm Nielsen 13 og Trine Drejer 6 point.

Toscorer BMS Herlev: Maria Høgh 20, Cecilie Aashold & Celine Schiffer begge 9 point.

Tilskuertal: 150
U14 Damer: BMS Herlev - Aabyhøj/Viby

BMS Herlev fik idagens 2.interne opgør mod Aabyhøj noget mere modstand end i U12-finalen. Første periode bar præg af stærkt forsvar og en stilling på 7-5. Til halvleg havde BMS Herlev fået et lille hul på 18-10 i den forsvarsprægede kamp. 3.periode sluttede 24-16 og kampen var stadig åben, da der også i U14 damer spilles 5 perioder a 8 minutter. BMS Herlev tog mere og mere afstand og selvom Aabyhøj satsede i slutningen af kampen vandt BMS Herlev temmelig komfortabelt med 54-31.

Årets Pokalfighter: Ida Søgaard, Aabyhøj.

Topscorer BMS Herlev: Sarah Hvidsø 14, Laura Ziegler 12 og Karoline Lundin 6 point.

Topscorer Aabyhøj/Viby: Ida Søgaard 13, Alberte Scoot 9 og Astrid Bach 4 point.

Tilskuertal: 250
U19 Herrer: Stevnsgade - EBAA

Dagens sidste pokalfinale blev kronet med endnu en tæt kamp. En kampe hvor der var flere føringsskift og hvor spændet imellem de 2 hold på sit højeste var 7 point. Stevnsgade var foran 41-37 til halvleg og den 4 points buffer, var der også inden sidste periode startede 60-56 var stillingen. I 4.periode prøvede EBAA alt de kunne for at indhente Stevnsgade og satsede tilsidst, det var lige ved at lykkes da man nåede op på 73-71, men herefter scorede Stevnsgade sikkert sine straffekast og det afgjorde kampen.

Årets Pokalfighter: J.Allaova, Stevnsgade

Topscorer Stevnsgade: B.Vukicevic 17, Jesper Elmer og J.Allaova begge 11 point.

Topscorer EBAA: D.Kristensen 15, Sylvester Berg og W.Mulderry begge 14 point.

Tilskuertal: 200
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420