|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Resultater fra Ungdoms DM
|
Opdateret 1. juni - U17 damernes mesterskab er blevet afgjort. Se nederst på siden. |
Opdateret 24.maj - U19 herrernes DM mesterskab er blevet afgjort, se nederst på siden.
I weekenden 20.-21. maj blev der afholdt Ungdoms-DM for U14 og U16 herrer og damer i samarbejde med SISU og BK Amager. Desuden er finaleserierne i U17 og U19 også blevet afgjort, med undtagelse af U17 damer og U19 herrer. Vi følger op på resultaterne her. |
U14 Damer
Lørdag kl. 11 blev den første af ungdoms DM finalerne spillet i Gentoftehallen. Det var U14 damerne der skulle spille og finalen stod mellem BMS Herlev og Aabyhøj IF.
Her var BMS Herlev altdominerende og vandt DM-guldet sikkert 88-18. |
BMS Herlevs U14 damer fejrer DM-guldet |
U14 Herrer
Efter U14 damerne var det herrerne i samme aldersgruppe som skulle finde en DM vinder. I finalen var det hjemmeholdet fra SISU mod Horsens IC.
Begge hold gav alt hvad de overhovedet havde i sig og det blev en tæt kamp som SISUs U14 herrer til sidst kunne trække sig sejrrigt udaf. Kampen endte 56-51 til SISU. |
SISU's U14 herrer fejrer DM-guldet |
Aabyhøjs U14 damer og Horsens IC's U14 herrer med DM-sølvmedaljerne om halsen. |
U16 Herrer
Sidste kamp i Gentoftehallen var U16 herrer finalen mellem BMS/Herlev og Horsens IC.
BMS/Herlev gik efter deres 2. guldmedalje på dagen, efter at U14 damerne havde vundet deres finale. Horsens IC gik derimod efter at få dagens første guldmedalje efter U14 herrernes nederlag i kampen inden.
Begge hold kæmpede med alt hvad de havde i sig. BMS Herlev kom bedst fra start og var foran det meste af vejen, men med ca. 3. min tilbage af kampen kom Horsens IC foran og de sidste 3 minutter var meget intense og svingede frem og tilbage. I sidste ende endte det med en Horsens IC sejr på 76-79 over BMS Herlev.
Dermed gik begge klubber fra Gentoftehallen med både guld og sølv om halsen på deres 2 deltagende hold. |
Horsens IC's U16 herrer fejrer DM-guldet |
U16 Damer
Om søndagen blev det så U16 damernes tur til at spille DM-finaler, det blev i Amagerhallen i sammenhæng med Grandprix finalestævnet i øst. De 2 finalemodstandere var BMS Herlev og Aabyhøj IF.
I finalekampen var det klart Aabyhøj IF som kom bedst fra start, efter 3. periode førte aarhusianerne 49-33 og kampen så derfor afgjort ud. BMS Herlev var dog ikke færdige endnu og med et flot run i 4. periode var der pludselig spænding tilbage i kampen. Stillingen hed pludselig 58-53 med knap 3 minutter tilbage af kampen.
Aabyhøj kom dog nogenlunde tilbage i kontrol af kampen og hev en 10 points sejr hjem med slutresultatet 66-56.
Dermed blev det til en sølvmedalje mere til BMS Herlev og en flot guldmedalje til Aabyhøj.
De to U16 damehold mødes igen til EGBL SuperFinals i Vibyhallen den 25.-28. maj hvor du kan opleve europæisk U16 basket på topniveau.
Du kan læse mere om EGBL SuperFinals på Aabyhøjs hjemmeside her. |
Aabyhøjs U16 damer med guldmedaljer og DM trofæet. |
BMS/Herlevs U16 damer og herrer med DM-sølvet. |
Opfølgning på U17 og U19 DM-finalerne
Udover ungdoms DM for U14 og U16 er der også blevet spillet finalekampe i U17 og U19 DM-finalerne som spilles bedst á 3 kampe. Du kan få overblikket over disse finaler nedenfor. |
Søndag den 21. maj var det tid til den altafgørende kamp 3 i U17 herrernes finaleserie. Kampen mellem BMS Herlev og Hørsholm blev spillet i en overproppet Rosenlundhal, hvor begge holds tilskuere var med til at skabe en fantastisk stemning.
Hjemmeholdet BMS Herlev vandt den første kamp i serien, men fik sig en ordentlig lussing i kamp 2, der var derfor lagt op til en brag af en afgørende finalekamp. I kamp 3 var der også fuld smæk for skillingen og begge hold gav den fuld gas, i hvad der blev en meget tæt og intens kamp.
BMS Herlev trak det længste strå i denne gyser af en finale og slap afsted med en 4 points sejr: 93 - 89.
Dermed vandt BMS Herlev DM-guldet for U17 herrer. |
BMS Herlev med DM-guldet. foto: BMS Herlevs Facebook side. |
Lørdag den 20. maj var Hørsholm hallen rammen til den 3. og afgørende DM-finale for U19 damerne. Hvor Hørsholm og Værløse skulle have afgjort den endelige vinder af DM-finalerne.
Hørsholm vandt den første kamp i serien, men tabte ude mod Værløse, hvilket resulterede i at finaleserien måtte ud i den altafgørende kamp 3.
I en flot fyldt Hørsholm hal blev der spillet flot basket af begge hold og kampen blev som de foregående 2 kampe i serien en tæt affærre med masser af spænding.
Hørsholms U19 damer vandt på hjemmebanen 63-56 og kan dermed kalde sig danske mestre 2017.
I videoen nedenfor kan du se fejringen lige efter slutfløjtet. |
Aabyhøj IF og BMS Herlev skulle onsdag afgøre U17 mesterskabet for Damer i den altafgørende kamp 3.
Det var sæsonens 10. møde mellem de to hold, så det var to hold med stort kendskab til hinanden.
Begge hold har lige deltaget i EGBL Superfinals i den forgangne weekend og det kunne man godt se, for der var ingen energi i 1. halvleg og specielt i 1. periode med en score på 7-6, kunne man godt se, at det var nogle trætte spillere. BMS Herlev førte 4-0 og igen ved 6-5 og 8-7, men siden da førte Aabyhøj resten af kampen. BMS Herlev var med i 2. periode, men Aabyhøj fik et lille hul op til pausen og endte med en halvlegsføring på 19-14.
Aabyhøj startede godt i 3. periode og kom hurtigt foran med 11. BMS Herlev havde svært ved at score i starten af perioden og midt i perioden førte Aabyhøj med 14 point. BMS Herlev sluttede godt og fik reduceret forspringet, så Aabyhøj kun førte med 7 point inden en flot 3'er af Susan Sisman sikrede Aabyhøj en 10 points føring inden sidste periode.
Det blev aldrig spændende i 4. periode, Aabyhøj kom hurtigt foran med 15 point og den føring blev holdt resten af vejen. Kampen sluttede 60-45 til Aabyhøj.
Lucia Flensborg førte an for Aabyhøj i perioden og blev en fuldt fortjent MVP i finalen. Hun scorede 13 point i kampen. |
Tirsdag den 23. maj blev den afgørende kamp 3 spillet i finaleserien mellem BMS Herlev og EBAA. Hjemmeholdet havde vundet den første kamp i serien, men om mandagen vandt EBAA hjemme i Vejlby-Risskov Idrætscenter og derfor skulle serien ud i den afgørende kamp 3.
Her vandt Bakken Bears talenthold endnu engang og dermed kan EBAA's U19 herrer kalde sig danske mestre 2017.
Kampen sluttede 79-92 til EBAA. |
Lørdag den 6. maj blev der i Farum Arena afholdt DM-Finaler for U22 herrer.
Du kan læse mere om denne finale ved at klikke her. |
| |
DBBFs telefontider er følgende:
Mandag: 12.30-15.00
Tirsdag: 8.30-11.30
Onsdag: 8.30-11.30
Torsdag: 12.30-17.00
Fredag: 8.30-11.30
Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden.
|
Sona Camara
Grand Prix koordinator
Tlf. +45 43 26 25 21
E-mail: soc@basket.dk |
Rune Ressel Larsen
Turneringschef
Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: rla@basket.dk |
Kim Lippert
Turneringskoordinator
Tlf. +45 60 75 62 26
E-mail: turnadm@@basket.dk |
Andrada Csender
3x3 Projektleder
Ansvarlig for 3x3 stævner i DBBF regi.
Kontaktes ved alle spørgsmål omkring 3x3 (henvendelser skal ske på engelsk)
Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk |
|
Andrada Csender
3x3 projektansvarlig
(engelsktalende)
Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk |
Dommeradmin
E-mail: domadm@basket.dk |
|
|
|
|
|