Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Om DBBF » Corona Retningslinjer » Retningslinjer for tilskuerkampe
Støt vores sponsorer:

Retningslinjer for corona

Regler for afvikling af kampe med tilskuere under coronaepidemien

Retningslinjer for Landspokalturneringen

I lyset af overgangen til restriktionsniveau 5 pr. 5. januar, har DBBF udarbejdet en protokol for landspokalturneringen, der blandt andet indebærer test af samtilige spillere, trænere og holdofficials. Den samlede protokol kan findes her.

Håndtering af tilskuere

  • Der kan tillades maksimalt 500 personer til en basketballkamp med tilskuere. Grænsen på de 500 gælder alle i hallen. Dvs. inkl. spillere, trænere, officials, frivillige etc.
  • Publikumsarealet skal tydeligt afmærkes, og der bør opsættes konkrete vejledninger om hvordan publikum skal agere for at holde afstand i publikumsarealerne.
  • DBBF forventer at der er skiltning der opfordrer publikum til at downloade statens Smittestop App.
  • Man skal sikre at retningslinjerne og procedurer for den enkelte kamp er kendt af alle gæster og bør fremgå både ved køb af billetter, tilmelding, ved ankomst til spillestedet og kampens speaker bør henvise til dem. De skal ligeledes fremsendes til udeholdet. Man kan som arrangør med fordel angive ankomsttid på billetterne, således at man får fordelt flowet udover en længere periode.
  • Der skal sikres gode rammer for toilet forhold og muligheder for indkøb i boder, så folk ikke står i unødig kø eller tæt på hinanden i for lang tid. Der bør være flere muligheder og tydelig skiltning.
  • Der sikres 1 meters afstand mellem publikum og der må maks. være 1 publikum pr. 2 m2 areal i publikumsarealet. DBBF anbefaler at sætte publikum på hvert andet sæde og forskudt i forhold til hinanden.
  • Arrangøren bør have fokus på styring af publikumsstrømme og overvåge dette løbende. Publikums bevægelse bør så vidt som overhovedet muligt ensrettet, således at de ikke bevæger sig imod hinanden, men f.eks. har separate ind og udgange.
  • Vurderingen af hvor mange tilskuere der kan lukkes ind skal tage højde alle ovennævnte faktorer. Selvom en hal er stor nok og har 1.000 sæder, bør der ikke lukkes 500 ind, hvis der er smalle områder der medfører sammenstimling af grupper. 
  • Der skal være ansatte eller frivillige til stede, der har til opgave at forebygge opbygning af tætte forsamlinger. Disse skal også vejlede gæsterne på hele spillestedet, så alle finder deres rette plads så hurtig som muligt.
  • Der skal være vand og flydende sæbe eller håndsprit (70- 85% alkohol) tilgængeligt for publikum.
  • Der skal være tydelig skiltning om alle anbefalinger.  Myndighedernes generelle råd bør være synlig skiltet. – skilte kan hentes på dette link https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Forebyg-smitte-mod-coronasmitte
  • Det anbefales at mundbind stilles til rådighed for publikum – enten gratis, eller mod betaling.
  • Arrangøren af idrætsbegivenheden (foreningen og/eller ejer af faciliteten) bør identificere og sikre grundig rengøring af fælles kontaktpunkter og lave en plan for rengøring og desinfektion af kontaktpunkter, herunder med særligt fokus på håndtag, gelændere, lyskontakter, vandhaner, bordoverflader og andet, som hyppigt berøres af mange.
  • Det er til enhver tid den arrangerende forening, der har ansvaret for, at alle regler overholdes.
  • Publikum skal opfordres til at blive siddende på deres pladser under kampen og udvise ansvarlig opførsel før, under og efter kampen.
  • Publikum opfordres til hurtigst muligt efter kampen at forlade spillestedet, dog skal alle ikke rejse sig op på en gang. Evt. kan hallen tømmes i sektioner af gangen.
  • Vi opfordrer derfor til at der ikke arrangeres autografskrivning, aftermatch og lignende. Dette også for at beskytte spillerne mest muligt. Det bør derfor også sikres at spillernes og dommernes omklædningsrum afskærmes for publikum.
  • For håndtering af arrangementer med mere end 500 tilskuere bedes I kontakte DBBF

Generelle retningslinjer for dansk basketball under corona


Nedenfor findes de opdaterede, generelle retningslinjer for hele sporten.

Opdatering 11. juni

For idrætten betyder den genåbningsaftalen fra 9. juni følgende:  

Mundbind

  • Fra mandag den 14. juni er der ikke længere krav om mundbind i idrætsfaciliteter.

Coronapas

  • Krav om coronapas i forhold til indendørs idræt ophæves 1. august.
  • Indtil coronapasset ophæves, udvides gyldigheden af test til 96 timer fra den 1. juli.

Forsamlingsforbud

  • Fra fredag den 11. juni hæves forsamlingsforbuddet til hhv. 100 indendørs og 500 udendørs.
  • Den 1. juli hæves det indendørs forsamlingsforbud til 250 personer.


Fra fredag den 21. maj 2021 ændres coronapas-ordningen, så foreningslivet fremover kun er forpligtet til at tage stikprøver én gang i døgnet. Stikprøvekontrollen bygger på tillid til, at det enkelte voksne medlem sørger for at have et gyldigt coronapas før idrætsaktiviteten. 

En anden vigtig ændring, der træder i kraft fredag den 21. maj, er, at der ikke længere skelnes mellem indendørs idrætter med og uden fysisk kontakt. 

Fra 11. juni gælder følgende:

Indendørs idræt:

  • Indendørs basketball er tilladt for alle aldersgrupper.
  • Kontaktsport - også med kropskontakt - er tilladt for alle aldersgrupper.
  • Der gælder et forsamlingsforbud på 100 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal.
 
Regler for coronapas ved indendørs idræt:
  • Voksne udøvere fra 18 år og derover skal have gyldigt coronapas, når de deltager i indendørs basketball. 
  • Der er ikke krav om coronapas for trænere og andre nødvendige voksne.
  • Idrætsforeningen eller facilitetsejeren skal mindst én gang i døgnet foretage stikprøvekontrol af coronapas. Der skal foretages kontrol for hver facilitet. 
Reglerne for, hvornår et coronapas er gyldigt, gældende til 1. august:
  • Et negativt testresultat af en covid-19 test, der er højst 72 timer gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget (96 timer fra 1. juli)
  • Et positivt resultat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
  • Et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19 (Et vaccinationsforløb anses som påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis)
    eller
  • Et gennemført vaccinationsforløb (kræver et vaccinationsforløbs første dosis, anses forløbet som gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Kræver et vaccinationsforløb flere doser anses forløbet for gennemført efter den afsluttende dosis).
Udendørs idræt:
  • Der gælder et forsamlingsforbud på 500 personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere i form af forældre eller lign. tæller med i det samlede antal.
Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.
 
Hent retningslinjerne her
Hent retningslinjerne fra Kulturministeriet nedenfor.

 
 

Spørgsmål og svar om corona-restriktionerne

  1. Må forældre overvære udendørs træning?
    Ja, der må gerne være fx forældre til udendørs idrætsaktiviteter, så længe det gældende generelle forsamlingsforbud overholdes. Det er fortsat foreningens ansvar, at forsamlingsforbuddet bliver overholdt.
  2. Hvilke arealkrav gælder for indendørs idrætsaktiviteter?
    Der skal være 4 kvm pr. udøver, så der er god mulighed for at holde afstand.
      
  3. Hvilke regler gælder for idrætten i de sogne, der må midlertidigt nedlukkes?
    Ved nedlukning af et sogn, er der kun krav om, at indendørsidrætten lukkes ned. Udendørs idræt kan således som udgangspunkt fortsætte. Det vil dog kommunen, som træffer beslutning om, hvilke udendørsfaciliteter, som de vil lukke/holde åbent.
  4. Hvem skal vise coronapas for at træne indendørs?
    Der er krav om coronapas for personer fra 18 år.
  5. Er der krav om coronapas for trænere og nødvendige voksne?
    Nej.
  6. Må eliteatleter (undtaget for forsamlingsforbundet) træne med børn og unge under 18 år?
    1. Det fraråder vi, da det kan være vanskeligt at forklare evt. myndigheder, hvorfor voksne og unge træner sammen.
  7. Må nødvendige forældre deltage i børne- og unge aktiviteter (fx ved forældre-barn-gymnastik eller ishockey for U7)?
    Ja, hvis de er nødvendige for at afvikle aktiviteten, men de tæller med i det samlet antal deltagere.
  8. Åbner omklædningsrum for både indendørs- og udendørsidrætter?
    Ja, men de må kun benyttes af de grupper, der må træne indendørs idræt. Det skal desuden sikres, at der er 4 kvm pr. person, at der holdes mindst en meters afstand, at sundhedsmyndighedernes anvisninger til rengøring overholdes, og at kødannelse undgås.
  9. Må vi arrangere træning for flere grupper samtidig? (sektionering)
    Ja, hvis I sikrer, at hver gruppe holder sig inden for det gældende forsamlingsforbud inkl. træner. I skal desuden sikre, at I overholder følgende:
    • Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne - gerne mindst 2 meters afstand.
    • I skal sørge for at afgrænse den ene træningszone fra den anden. Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering.
    • Der skal altid være en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn. Husk, at vedkommende tæller med i det samlede antal personer.
  10. Må en træner stå for aktiviteter i flere grupper samtidig?
    Nej, hvis der er flere grupper til stede på samme tid, må en instruktør eller træner kun have ansvaret for aktiviteterne i en af grupperne.
  11. Hvad er kravene ift. mundbind og skilte?
    Der er fra 14. juni ikke længere krav om mundbind, men man skal som forening huske at opsætte de nødvendige skilte, herunder antal personer, som må være til stede i lokalet samt krav om coronapas.
Se de gældende retningslinjer på  www.dif.dk/corona og www.basket.dk/corona-retningslinjer
For samlede retningslinjer henvises til DIF's coronaside

Turneringskontakter

DBBFs telefontider er følgende:

Mandag: 12.30-15.00
Tirsdag: 8.30-11.30
Onsdag: 8.30-11.30
Torsdag: 12.30-17.00
Fredag: 8.30-11.30

Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden.
 
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Andrada Csender
3x3 Projektleder
Ansvarlig for 3x3 stævner i DBBF regi.
Kontaktes ved alle spørgsmål omkring 3x3 (henvendelser skal ske på engelsk)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420