|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Rigsdag og NBA 3X i Odense med masser af basketball aktiviteter
|
Lørdag den 10. juni er det tid til den årlige basket rigsdag for alle DBBFs klubber. I år finder Rigsdagen sted i Odense hvor der er masser af basketball aktiviteter hele weekenden (9.-11. juni). Du kan blandt andet opleve: NBA 3X Odense, Jr. NBA-finalestævne samt forskellige camps med besøg af NBA stjernen Karl-Anthony Towns fra Minnesota Timberwolves som er årets NBA 3X gæst. |
Rigsdagen er dansk basketballs årsmøde, hvor der gives beretninger fra alle vores udvalg, bliver præsenteret årsrapport, regnskaber og budget og stemt om en masse forskellige og spændende lovforslag. Desuden bliver der også uddelt priser til de personer der har gjort en særlig indsats.
Årets Basket rigsdag afholdes lørdag den 10. juni kl. 10:00 i Mødecenter Odense – Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Til rigsdagen 2017 er mere end 60 personer tilmeldt og vi glæder os meget til at tage godt i mod de tilmeldte og få en god weekend med masser af basketballaktiviteter i Odense. |
Programmet til årets Rigsdag:
09.15 Ankomst og registrering og morgenkaffe
10.00 Rigsdagsmøde
12.00 Frokost
12.30 Kort indlæg omkring det nye træneruddannelseshus v/trænerudvalget – Thomas Silfen
12.40 ”Bliv en bedre basketball klub” - Kort indlæg om Klubudviklingsforløb v/ Mads Bojsen.
12.50 Rigsdagsmødet fortsætter
14.30 Kaffe og kage
15.00 Rigsdagsmødet fortsætter
16.00 Afslutning af Rigsdagen
Farvel og på gensyn - Kom godt hjem
Alle tider er ca. tider. Afslutningstidspunktet på Rigsdagsmødet er vejledende i forholdt til afviklingen af dagsordenen og debatter.
|
NBA 3X Odense (10.-11.juni, Havnepladsen (v. Londonsgade) Odense)
|
NBA 3X er en global 3-mod-3 basketball turnering som samtidig fungere som en gratis interaktiv fan oplevelse, som i år indeholder mere end 100 hold bestående af tre til fire spillere i forskellige kategorier.
Foruden selve NBA 3X turneringen på Odense Havneplads, vil eventen være pakket med alt fra NBA maskot optræden, on-court konkurrencer og autograf sessions, til NBA dunk team optræden, musik og live DJ’s, NBA merchandise giveaways, priser og meget mere.
Årets NBA stjerne til NBA 3X er Karl-Anthony Towns fra Minnesota Timberwolves som deler ud af sin viden, giver autografer og stiller op til at der kan blive taget billeder med ham.
Hvis du kan lide basketball må du ikke gå glip af dette fantastiske event på dansk grund.
Her er programmet for NBA 3x med forbehold for ændringer:
Lørdag den 10. juni
10:00
Turneringen starter
12:30 – 14:30
NBA aktiviteter med kampe, konkurrencer, autograf session med Karl-Anthony Towns
14:30
Turneringskampe
I tidsrummet 11:00-16:00
TV 2s Celebrity Game
16:30-18:00
Turneringskampe med seniorherre finaler, kvinde finaler og kørestolsfinale
18:15-19:00
NBA aktiviteter med kampe og konkurrencer. Karl-Anthony Towns er med.
19:15 – 19:45
Seniorherre finale/ Seniordame finale
19:45
Præmie ceremoni i alle kategorier med Karl-Anthony Towns
Søndag den 11. juni
10:00-11:00
Clinic med NBA Coaches Henry Utku og Bryan Gates
11:00-12:30
Turneringskampe
12:30-14:15
NBA aktiviteter med kampe, konkurrencer, autograf session med Karl-Anthony Towns
14:30 – 18:00
Turneringskampe med finaler
18:00-19:00
NBA aktiviteter med kampe og konkurrencer. Karl-Anthony Towns er med.
19:00
Herrernes Finale – Challenger (elite)
19:20
Præmie ceremoni med Karl-Anthony Towns
Du kan få meget mere info om NBA 3X Odense på:
facebook: https://www.facebook.com/nba3xodense/?fref=ts
Hjemmeside: http://nba3xodense.com/dk/ |
Jr. NBA League -Finalestævnet
|
Jr.NBA er den amerikanske basketball-liga NBA’s internationale basketball program for børn. Formålet er at fremme og støtte børn og unge i at deltage i basketball på græsrodsniveau, øge interessen for basketball samt give børnene gode oplevelser med sporten og kendskab til NBA’s definition af kerneværdierne i basketball: teamwork, respekt og sportsånd.
I Danmark har NBA udnævnt BørneBasketFonden som officiel samarbejdspartner, og det er dermed BørneBasketFonden, der står for at afholde Jr. NBA-turneringen i Danmark. Den nuværende kontrakt med NBA lyder på fire år.
30 danske folkeskoler og fritidsklubber fra hhv. Aarhus, Odense og København (fordelt på Frederiksberg, Amager og Furesø) deltager i Jr. NBA Danmark 2017 med hver 15 spillere fra 4. og 5. klasse. Det betyder, at i alt 450 danske børn bliver del af verdens bedste basketball-liga.
Skolerne og klubberne har selv udvalgt spillerne til holdene, som efter lodtrækning har fået tildelt et ægte NBA-holdnavn og dertilhørende originale NBA-spilleruniformer. Der er i år blevet spillet otte kampe fordelt over tre stævner, og de 16 bedst placerede hold kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles i Odense den 9. juni 2017.
Ved finalestævnet vil spillerne blive trænet af NBA stjernen Karl-Anthony Towns som også vil stille op til foto, autografskrivning, en snak og masser af highfives.
Få mere info om Jr. NBA League her: http://www.jrnba.dk/ |
Program for Jr. NBA League Finalestævnet
Fredag den 9. juni - Hunderupskolen, Solfaldsvej 11, 5000 Odense C
10:30 - 16:30 afvikles kampene i finalestævnet
14:00 - 15:00 NBA stjernen Karl-Anthony Towns deltager.
15:00: Semifinaler
15:30: Finalen
|
Alle programmer i weekenden er med forbehold for ændringer |
G-03 afslutnings camp og NBA Basketball School
|
I tillæg til weekenden i Odense med NBA 3X vil der også blive afholdt to camps som begge gæster NBA 3X hvor der er planlagt et møde med NBA stjernen Karl Anthony Towns. De 2 camps er for hhv. alle årgang 2003 spillere, samt alle 11-18 årige med undtagelse af årgang 2003.
Tilmeldingsfrist til begge camps er fredag den 2. juni, Så skynd dig at tilmelde dig selv eller din søn/datter til en af de 2 camps som er åbne for alle i de nævnte aldersgrupper.
Du kan læse meget mere om de 2 camps her: |
|
G-03 Afslutnings camp
En stor 3 mod 3 turnering arrangeret af DBBF og DGI for alle landets U14 spillere, vi besøger også NBA 3X |
|
NBA Basketball School
SBBC er vært for denne NBA Basketball School, hvor deltagerne bl.a. vil blive trænet af en NBA assistant coach og får indblik i hvad der kræves af spillerne i NBA. |
| | |
|
|