Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Sikker sejr i Albanien med nye spillre i hovedroller

Nyheder

Oprykning giver de unge chancen

Der var masser af minutter til de normale reserver, da Danmark med to debutanter på holdet slog Albanien 57-68 på udebane. Den sidste playoffkamp i denne omgang havde ingen betydning, da Danmark allerede har kvalificeret sig videre, men den gav vigtig erfaring til de unge spillere.

Den eneste i 12-mandstruppen i Albanien, der ikke fik minutter, var holdets absolutte stjerne Iffe Lundberg, og resten af spillerne fordelte minutterne jævnt. Dagens to landsholdsdebutanter, Morten Büllow og Mathias Bak Christensen, fik begge omkring 15 af de 40 minutter på banen og kvitterede med henholdsvis fire og syv point. De øvrige minutter blev fordelt jævnt og det samme gjorde pointene. Jonas Zohore blev toscorer med 12 point, mens samtlige andre spillere scorede mellem seks og otte point.
Efter kampen var det da også en tilfreds landstræner Erez Bittman, der havde set både debutanter og normale rollespillere præstere:

-De unge spillere viste i dag, at de ville spille, da de fik chancen og det var vigtigt for landsholdets fremtid, at fik noget erfaring. Vi har udviklet os meget som hold og ser frem mod at prøve at kvalificere os til EM.

De to hold fulgtes pænt ad gennem de tre første perioder, men ved stillingen 51-49 i starten af fjerde periode, satte Danmark foden ned i forsvaret, og så scorede Albanien ikke de næste næsten ni minutter. Der var Danmark foran 51-66 og kampen afgjort.

Danmark er nu videre i EM-kvalifikationen frem mod EuroBasket 2021, sammen med 32 andre europæiske nationer. Af dem vil 24 lande kvalificere sig til EM.

Danmarks pulje består af Tjekkiet, Belgien og de 11-dobbelte olympiske- , VM- og EM-medaljevindere fra Litauen. Da Tjekkiet allerede er kvalificeret som en af værtsnationerne, er Danmarks mission således at ende over enten Litauen eller Belgien i gruppespillet og så venter det første EM for Danmark i historien.
Billeder: Tom Andreasen - Fotografi

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420