Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Spændende tid for Kevin Larsen

Nyheder

Spændende tid for Kevin Larsen i Tyskland

Danske Kevin Larsen og hans tyske hold Mitteldeutscher BC har kvalificeret sig til semifinalerne i den næstbedste tyske række. Vinder de semifinaleserien som spilles bedst á 5 kampe, er holdet berettiget til at rykke op i bundesligaen, hvilket er målet for klubben.

Holdet har allerede vundet de første 2 kampe i Semifinaleserien mod VfL Kirchheim Knights, endda meget overlegent. Første kamp blev vundet 90-67 og kamp 2 blev vundet 69-94. Dermed er Kevin Larsen og hans tyske hold blot 1 sejr fra at sikre sig oprykning til den bedste række i Tyskland, Bundesligaen. Kamp 3 i serien spilles den 26. april.

23 årige Kevin Larsen har spillet to solide kampe i semifinaleserien, hvor han er kommet fra bænken i begge kampe. I kamp 1 spillede han 15 minutter hvor han greb 7 rebounds og scorede 4 point, han kvitterede desuden med både 1 steal, 1 block og 1 assist.
I kamp 2 var Kevin én af 5 spillere på sit hold som scorede mere end 10 point. Kevin Larsen ramte på 5 ud af 6 af sine skud og med 2 ramte straffekast oveni blev det til sæsonbedste 12 point for den solide danske forward på blot 15 minutter. Desuden havde han 2 assists, 2 rebounds og 2 steals i kampen.

Vinder Mitteldeutscher BC kamp 3, onsdag den 26. april vil holdet og Kevin Larsen være finaleklar og samtidig sikre sig oprykning tilbage til Bundesligaen i Tyskland som holdet senest spillede i, i 2015-16 sæsonen.
Mitteldeutscher BC vandt grundspillet i Tysklands næstbedste række med 27 sejre og kun 3 nederlag og ligner favoritterne til at tage guldet.
 
Se boxscore fra kamp 1 her: http://live.zweite-basketball-bundesliga.de/g/103342?s=boxscore
Se boxscore fra kamp 2 her: http://live.zweite-basketball-bundesliga.de/g/103345?s=boxscore

Vi krydser fingre for en sejr til Kevin Larsen og hans hold i kamp 3. 

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420