Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » Svær kamp mod Litauen

Nyheder

Danmark mod verdens nummer otte

Pressekonference/fanmøde: via Zoom onsdag 12:30

Vær med her:
https://us05web.zoom.us/j/82582978166?pwd=Q21EU3JVdkRJbDE1bHpDUUc3TVlodz09

Meeting ID: 825 8297 8166
Passcode: 8A5PYA


Da det danske landshold mandag rejste til Litauen, hvor kampe mod verdens nummer 8 og 9 venter denne uge, måtte Bakken Bears-profilen Darko Jukic blive hjemme med en skade. Det gør ikke fredagens opgør mod værtslandet lettere. Alle fire puljekampe spilles i Litauen, i en sikker coronaboble.
 
Darko Jukic har været ude med en skade et stykke tid, og var derfor heller ikke med i Bakken Bears’ Champinos League-opgør mod Dinamo Sassari i sidste uge. I stedet er indkaldt Værløses Martin Poulsen.
 
Danmark kunne ellers godt have brugt den erfarne forward mod verdens-otteren Litauen, der er et traditionshold, med tre guldmedaljer fra EM på CV’et, sammen med tre bronzemedaljer fra OL. De har de seneste 20 år været storleverandører af spillere til NBA, og det kan ende med at blive Danmarks held.
 
Da NBA starter en skæv coronapræget sæson op til jul,  begynder de amerikanske træningslejre omkring 1- december og derfor har klubberne ikke frigivet de to NBA-stjerner Domantas Sabonis og Jonas Valanciunas. Også spillerne fra den litauiske EuroLeague-klub Zalgiris må se på fra sidelinjen, da spillerne fra den private Europæiske turnering ikke er frigivet til landsholdene.
 
Litauen ser dog alligevel overordentligt stærke ud, selv om de overraskende smed den første kamp i gruppen mod Belgien, 86-65. De rejste sig da også et par dage senere og tog en sikker sejr over verdensanglistens nummer ni, Tjekkiet, med cifrene 97-89.
 
Litauen er ikke helt uden NBA-krydderi, idet den tildigere New York Knick Mindaugas Kuzminskas er på holdslisten. Han spiller nu i russiske Lokomotiv Kuban og har scoret 12 point i gennemsnit i kvalifikationen. Han er dog kun holdets næststørste profil, idet Eimantas Bendžius hidtil har været litauernes topscorer, punktueret med 26 point på kun 11 skud mod Tjekkiet.
 
Litauerne har kun en enkelt decideret stor mand med, Birutis, så forventningen fra de danske trænere er, at hjemmeholdet kommer til at spille med masser af tre-pointere og hurtigt spil.
 
Danskerne er, udover Jukic, uden Kevin Larsen og Jonathan Gilling, der henholdsvis er ude af personlige årsager og med en basketpause. Shavon Shields er i samme situation som flere af litauerne, idet han ikke er frigivet fra EuroLeague-klubbben Olympia Milano.  I truppen er dog stadig profiler som den nyudnævnte anfører Adama Darboe, Jonas Zohore og ikke mindst Iffe Lundberg, der spiller en fremragende sæson for det polske tophold Zielona Gora. Zeilona ligger nummer et i den polske liga og Lundberg er topscorer og lægger også flest assist.
 
Citater
 
Adama Darboe, anfører
- Kampen mod Litauen bliver en rigtig hård kamp mod et både dygtigt og virkelig rutineret hold. Det er et klassisk hold i en slutrunde, hvor de virkelig har et bredt hold, og hvor alle mand er farlige fra distancen. Samtidig mangler de nogle NBA-spillere, så vi skal ud og spille lidt hurtigt basket og så skal vi ramme dagen. Hvis vi er tæt efter tredje periode, så har vi gode chancer for at lave en overraskelse! Heldigvis for os, så har de ikke en fyldt hal bag dem, så vi skal bare ud og løbe mod dem.
 
Landstræner Erez Bittman
- Det er uheldigt, at vi mangler Darko, for kampene bliver svære. På under 48 timer møder vi to hold, der er rangeret i top ti i verden.
 
- Selv om Litauen mangler nogle NBA- og EuroLeague-spillere, som vi mangler Shavon Shields, er de stadig rigtigt stærke. Vi skal ind og kæmpe for det hvert minut, og spille det bedste basketball, vi kan, og gå efter overraskelsen.
 
Kampfakta: 
EM-kvalifikation Litauen-Danmark, Gruppe C
Sted: Siemens Arena, Vilnius, Litauen
Tid: Fredag 27. november 18:30 
TV-Transmission: 3 Max 
 
Stilling: http://www.fiba.basketball/eurobasket/2022/qualifiers/groups
 
Optaktslink, hvor statistik også vil være tilgængelig under kampen: www.fiba.basketball/eurobasket/2022/qualifiers/game/2611/Lithuania-Denmark
 
Øvrige kampe i gruppen, alle i Siemens Arena:
Fredag 15:30: Tjekkiet-Belgien
Søndag 15:30: Danmark-Tjekkiet
Søndag 18:30: Litauen-Belgien

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420