Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Tillykke til Danmarksmestrene

Nyheder

Tillykke til Danmarksmestrene!

BK Amager tog DM-titlen foran en helt fyldt Nørrebrohal

Oprykkerne fra BK Amager blev Danske Mestre for damer med en 4-1 sejr i kampe over Stevnsgade. Grundspillets nr. tre og fire mødtes i finalerne, hvor Amager var en tand for meget for holdet fra Nørrebro.

Stevnsgade Basketball skulle vinde finale fire for at forlænge serien til en femte og altafgørende kamp, mens BK Amager med en sejr kunne blive danske mestre.

Amager tog teten fra starten af kampenfik i løbet af første halvleg bygget en lille føring på 38-30, bl.a ved mange gode skud udefra.

Efter pausen fik Stevnsgade lidt medvind og formåede at komme helt tæt på, 37-38 ved et straffekast af Taylor Gleason efter blot to minutter. Amager forsatte dog med at vise høj klasse under pres, og deres træfsikkerhed var strålende fra alle positioner. Stevnsgade kom ikke tættere på og efter tre perioder stod den 56-47 til Amager.

4. periode var konstant præget af at Stevnsgade forsøgte at komme tæt på, men hver gang kunne Amager svare igen, og Stevnsgade kom aldrig tættere på end seks point. BK Amager vandt 75-69 og derved klubben femte DM-guld.

Ida Klussmann og Maria Dinesen fra Amager var kampens bedste skytter, men årets spiller Geraldunn Leaupepe var storspillende i alle spillets facetter, hvilket også gjorde hende til Finals MVP.



Bakken Bears tog klubbens 16. mesterskab siden 1997 og det 17. i alt. Det var tredje DM på stribe til de aarhusianske bjørne, der vandt serien 4-0.

Det fjerde og afgørende opgør i finaleserien mellem Bakken Bears og Horsens IC åbnede enormt rodet med misbrugte muligheder og flere turnovers fra begge mandskaber. Der skulle gå hele to minutter af første periode, før holdene fandt skarpheden og kom på tavlen. Det var dog dagens udehold fra Bakken Bears, der var skarpest. Med flotte trepointsscoringer fra henholdsvis Tylor Ongwae og Darko Jukic bragte ”Bjørnene” sig foran med 8-2. Horsens IC tog derfor kampens første timeout. Det var fortsat tidligt i kampen, men de regerende danske mestre virkede opsatte på at afgøre serien her til aften. Værterne fra Horsens kom efterfølgende bedre med i opgøret, men aarhusianerne virkede fortsat i kontrol. Med to minutter tilbage af første periode havde Bakken Bears et forspring på otte point til stillingen 13-21. ”Bjørnene” sat yderligere trumf på ved periodens slutning med fem point i træk. Stillingen efter første periode var derfor 13-26 i Bakken Bears’ favør.

Anden periode åbnede med samme fortegn som første periode. Spillet var en anelse rodet med mange brændte afslutninger fra begge hold. Åbning bød dog alligevel på flere flotte aktioner fra Bears-angrebet med flotte gennemspilninger. Horsens var på dette tidspunkt bedst i rebound-spillet, men værterne formåede ikke at lukrere på de mange ekstra muligheder. Bakken Bears virkede til at være gået i stå i angrebsspillet, hvor det kneb med at spille sig igennem til åbne muligheder. ”Bjørnene” kom kun på tavlen fra straffekastlinjen, hvor man heller ikke var specielt skarp. Head coach Steffen Wich tog derfor en timeout med to minutter tilbage inden pausen. Horsens arbejdede sig langsomt ind i kampen, og det var cheftræneren langt fra tilfreds med. Timeouten virkede også til at have sparket koncentrationen tilbage i holdet, og man scorede på de efterfølgende par angreb. De to hold kunne derfor gå til pause med stillingen 25-44. Der udspillede sig dog en smule drama efter pausefløjtet med lidt tumult mellem spillerne, hvor der blev uddelt en teknisk fejl til Bakken Bears og en usportslig fejl til Horsens. De trupper blev derfor kaldt tilbage på banen, hvor der skulle skydes straffekast fra begge hold. Vi fik derfor en ny pausestilling på 26-46.

Tredje periode åbnede fint for begge hold, der lagde ud med en treer hver især fra Hayden Dalton og Oskar Jørgensen. De to hold fulgtes generelt godt ad i perioden. Horsens førte på dette tidspunkt 21-14 i perioden og hentede derfor en smule ind på Bakken Bears. Aarhusianernes forspring var dog stadig forholdsvist komfortabelt med en føring på 61-47. Horsens kæmpede hårdt, men hver gang de fik et momentum kørende, så svarede Bakken Bears hurtigt igen. ”Bjørnene” virkede til at have kontrol over kampen. Tredje periode endte 52-70.

Bakken Bears kom flyvende ud til fjerde og sidste periode. Aarhusianerne havde absolut ingen intentioner om at slippe gassen. Mesterskabet skulle køres sikkert hjem. Der var heller ikke plads til sløseri. Horsens havde bestemt ikke givet op, og de satte blandt andet flere trepointscoringer i træk, der tvang Bakken Bears til at holde sig på tæerne. Det komfortable forspring var hurtigt vendt, og Horsens var med fem minutter tilbage af kampen blot bagud med ti point. Der var derfor bragt spænding ind i kampen til allersidst. Skulle det alligevel lykkes Horsens at udsætte Bakken Bears’ mesterskabsfest? ”Bjørnene” bed dog fra sig mod kampens slutning og øgede igen forspringet. Det lignede derfor unægtelig et nyt mesterskab til Bakken Bears med to minutter tilbage af kampen. De sidste to minutter af kampen ændrede heller ikke på dette billede, og Bakken Bears kunne lade sig fejre som danske mestre anno 2019.

Turneringskontakter

Rune Ressel Larsen
Sportskoordinator

Tlf. +45 4326 2421
E-mail: rla@basket.dk
Sona Camara
Turneringsansvarlig

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420