|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Kom på inspirerende trænertur til Italien i maj 2018
|
Hvornår: 10. maj - 13. maj
Hvor: Rom, Italen. afrejse fra både Kastrup og Billund lufthavn.
Hvem: Trænere på mindst niveau 2 som ønsker at dygtiggøre sig indenfor træning af 4-12 årige
Pris: 4.500 kr. |
DBBF's Trænerudvalg og DGI Basketball inviterer dig på trænerinspirationstur til Italien i Maj 2018
TURENS INDHOLD
Formålet med turen er:
-
At få et indblik i det italienske forbunds minibasketball koncept
-
At få inspiration til at træne forskellige målgrupper inden for minibasket
-
At skabe netværk bl.a. andre danske trænere og italienske trænere
-
At observere og få inspiration fra afviklingen af italienske minibasketball kampe/stævner
-
At opleve de kulturelle forskelle der ligger til grund for det italienske minibasketball forbunds handlinger
-
At få et indblik i hvordan forbund, klub og skole samarbejder i Italien
MÅLGRUPPE FOR TUREN
Turen er målrettet trænere der har taget grundmodulerne på mindst niveau 2 (Ny som træner 2 eller Klubtræner i det gamle uddannelsessystem). Turen er specielt interessant for de trænere trænere der ønsker at fordybe sig i målgruppen 4-12 årige i fremtiden eller i forvejen gør det.
Er der ønsker fra trænere der ikke er på dette niveau, så tag fat i den uddannelsesansvarlige i DBBF, William Bond.
TRÆNERLICENS OG TIMER TIL DIN UDDANNELSESPROFIL
Turen berettiger til trænerlicens i de næstkommende 2 sæsoner og du vil samle 3x3 timer op til din DBBF uddannelsesprofil der kan gøre sig gældende på niveau 1-3.
OVERNATNING OG FORPLEJNING
Vi skal bo på hotel i Rom, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser. Morgenmad på hotellet er inkluderet i deltagerbetalingen mens alle øvrige måltider er for egen regning. Enkeltværelse kan ønskes ved yderligere betaling.
AFREJSE & HJEMKOMST
Der vil være afrejse fra København eller Billund lufthavn torsdag d. 10. Maj om aftenen og hjemrejse søndag d. 13. Maj.
PRIS: 4.500 kr.
Tilmelding og betaling foregår via DGI's hjemmeside på følgende link → www.dgi.dk/arrangementer/201809153003
Tilmeldingsfristen er den 15. Februar 2018. Minimum 5 deltagere og maksimal 20 deltagere. Minimumsalder 18 år.
TRANSPORT
Al anden transport under opholdet foregår på egen regning og eget ansvar.
FORSIKRING
Deltagerne på turen vil være dækket af DIF´s rejseforsikring.
Individuel ulykkesforsikring og afbestillingsforsikring tegnes af den enkelte.
Alle spørgsmål angående turen kan rettes til udviklingskonsulent, William Bond, wbo@basket.dk / 20 84 56 15
|
| | |
|
|