Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Truppen til EM-kvalifikationskampen mod Norge

Nyheder

Truppen til EM-kvalifikationskampen mod Norge

Landstræner Arnel Dedic har sat navn på de 14 spillere, som udgør bruttotruppen til den vigtige kamp mod Norge den 24. februar.
Efter nederlag i den første kamp i første prækvalifikationsrunde til EM, er der pres på det danske herrelandshold forud for hjemmekampen mod Norge den 24. februar. Danmark er tvunget til at vinde for at holde liv i håbet om videre deltagelse i EM-kvalifikationen.
 
Derfor var der også spænding om, hvilke 14 spillere Arnel Dedic ville vælge til skæbnekampen om tre uger.
 
Truppen blev udtaget direkte på en pressekonference på Zoom, og det var en god blanding af spændende talenter og rutinerede kræfter, Arnel Dedic præsenterede.
 
Blandt de rutinerede kræfter blev en kanin hevet op af hatten. Adama Darboe er nemlig tilbage på landsholdet og skal forsøge at give den stabilitet, som de unge har brug for for at blomstre. Den tidligere Bakken Bears-spiller spiller nu i Island og trives for sit nye hold KR fra Reykjavik.
 
- Adama gør det rigtig godt for tiden, og derfor var det naturligt, at han er en del af truppen. Han har den rutine, vi har brug for, og han kan være med til at løfte resten af holder. Han var utrolig skuffet, da kvalifikationen glippede senest, men nu er han frisk og  tilbage og klar til endnu en tørn. 

Til gengæld er der ikke blevet plads til Sylvester Berg, som var med ved seneste samling, og ham vil Arnel Dedic gerne sætte nogle ord på:

- Han er en spiller, som jeg respekterer og elsker. Jeg håber, vi ved at udlade ham vil presse ham til at bevise, hvad han kan, og at det var en fejl, han ikke var med. Jeg ved, han kan spille bedre.

Arnel Dedic havde også roser tilovers for den lovende Randers-spiller Jonathan Klussmann, som ikke var blandt de 14.

- Vi har utrolig mange lovende spillere, og Jonathan Klussmann er én af dem. Jeg synes stadig, han er for ung, men jeg er sikker på, vi kommer til at se ham i rødt og hvidt. Han er et stort talent.

Hele truppen til kampen mod Norge kan ses her:
 
Frederik Hougaard Nielsen
Sebastian Åris (Svendborg Rabbits)
Noah Churchill (UCAM Murcia)
Leonardo Carlino (BMS Herlev)
Adama Darboe (KR Reykjavik)
Tobias Jensen (Ratiopharm Ulm)
Frederik Rungby (BSW Sixers Sandersdorf)
Zarko Jukic (CD Povoa)
Mads Bonde (Girona)
Gustav Knudsen (Zaragoza)
Kevin Larsen (Estudiantes)
Daniel Mortensen (Thor Thorl)
Asbjørn Midtgaard (ZZ Leiden)
Jonas Zohore (Spojnia Stargard)

Kampen spilles i Arena Næstved den 24. februar kl.19.00.

Billetter kan købes her.

Landsholdskontakter

Jakob Dehn
Eliteansvarlig

Tlf. +45 31 60 00 06
E-mail: jad@basket.dk
Steen Guido
Talentansvarlig

Tlf. +45 20 64 09 26
E-mail: stg@basket.dk
Sona Camara
Landsholdskoordinator

Tlf. +45 43 26 25 21
E-mail: soc@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420