Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » U-landsholdene forbereder sig til EM

Nyheder

U-landsholdene forbereder sig til EM ved internationale turneringer

På torsdag drager de danske U16- og U18 herrelandshold til forberedelsesturneringer frem imod EM.
 
U18 herrerne får sin sag for på deres rejse. De deltager i en træningsturnering i Campobasso i Italien fra 13.-16. juli, hvor modstanderne er de tre stærke A-nationer Italien, Grækenland og Finland. Det er ikke hverdagskost for de danske spillere at møde modstand på dette niveau, og head coach Kostka Parlade-Galindez udtaler følgende om hvad spillerne kan forvente, når de skal op imod den slags modstand:
 
Vi vil sandsynligvis opleve to ting på banen: (a) meget fysisk stærke hold, (b) spil i et meget højt tempo. Og det er præcis dette vi håber at møde, da vi skal vende os til det. Det bliver en svær udfordring at skulle justere os efter at spille i et endnu højere tempo, men det bliver perfekt forberedelse frem imod at skulle peake og levere vores bedste ved EM.

Vi prøver at bryde spillernes vaner, så de kan justere til den måde vi spiller på som hold, og det er lykkedes til træningerne og i kampene imod de mere overkommelige modstandere. Men nu skal vi sikre os at vi også har tilføjet de nye vaner i sværere, og mere fysiske kampe. Vi har spillet på et højt niveau i perioder af vores kampe indtil videre, og hvis vi kan være mere konsekvente med det, imod hold på det niveau som vi møder i Italien, burde vi kunne spille på det høje niveau i længere tid ved EM.
 
Om holdets målsætninger under turneringen udtaler Kostka Parlade-Galindez:
 
All vores mål er forbundet med spillernes og holdets udvikling. Vi skal steppe op i vores defensive intensitet, fysiske spil og vores fokus. Derudover skal vi finde vores rytme tidligere i kampene, og til sidst skal vi sørge for at spillerne er trygge med vores spilkoncept, som er meget anderledes for dem ift. hvad de er vant til. Så vi skal have styrket spilkonceptet endnu mere, så spillerne får det ind på rygraden.

Ved at deltage i en turnering med så stærke modstandere, som er et niveau bedre end de fleste af dem vi mødte ved NM, burde vi kunne nå op på det fysiske spilniveau vi gerne vil op på. Sidste år ved EM bemærkede vi at der var et kæmpe skridt op i spiltempo, intensitet og fysik sammenlignet med vores forberedelser. Så vi håber at turneringen her kan være med til at give en bedre overgang til EM, så vi kan starte turneringen på et højt niveau.
 
U16 herrerne deltager i Dussmann Trophy i Luxembourg fra 13. – 16. juli, hvor holdet skal møde Holland, Irland og Luxembourg. Head coach Jeffrey Fawme, har svaret på, hvad holdet forventer at opnå i Luxembourg, og hvad turneringen skal bruges til:
 
Vi håber at kunne opnå en endnu bedre holdfølelse, og få vores generelle spilkoncept bedre ind under huden, især defensivt. Samtidig kan turneringen give os en bedre føling af niveauet i B-divisionen.
 
Alle de tre modstandere ved Dussmann Trophy, spiller B-EM ligesom Danmark. Jeffrey Fawme har følgende kommentarer til forventningerne til de tre modstandere, samt hvad spillerne kan vente at opleve:
 
De er alle tre nationer, ligesom os selv, som er nogle relativt små basketball nationer. Derfor kan vi forvente at de vil gøre alt for at bide fra sig. Vi er i gruppe med Holland ved EM, så selvom det er svært at afgøre ud fra én kamp, bliver det godt for os at mærke hvordan de matcher os op og omvendt. Forhåbentlig vil spillerne kunne forvente at opleve at de har rykket sig yderligere under og efter NM, men det må tiden vise.
 
Du kan følge med i ungdomslandsholdenes sommer her på siden, eller på vores Facebook side: https://www.facebook.com/danskbasket
 

Landsholdskontakter

Jörgen Fastberg
Sportschef

Tlf. +45 20 59 18 01
E-mail: jfa@basket.dk
Mauricio Chicola Gutierrez
Sportskoordinator

Tlf. +45 91 95 66 98
E-mail: mag@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420