Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » Wolfpack vinder 1. div
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Wolfpack vinder 1. division og rykker op i Basketligaen

Onsdag aften blev den afgørende finalekamp i 1. division for herrer spillet i Herlev hallen. Efter 2 intense og tætte finalekampe var Wolfpack og Værløse klar til et sidste slag om pokalen og med et tændt publikum med masser af fans fra begge klubber var der lagt op til et brag af en finalekamp.
Hjemmeholdet Wolfpack som inden kampen offentliggjorde, at de ville rykke op i Basketligaen til næste år, startede en smule nervøst ud, mens Værløse kom lidt bedre fra start. Værløse startede kampen an med at komme foran 0-5 og senere 4-9 før Wolfpack begyndte at finde spillet og komme ordentligt med i kampen. Efter de første 10 minutter var stillingen 15-17 til Værløse.
 
I 2. periode var det Wolfpacks tur til at starte godt ud. Med 3 scoringer i træk, hvoraf den sidste var en 3’er tog wolfpack føringen på 22-17. Værløse hang dog på og var konstant i hælene på ulveflokken. Kampen forblev meget tæt igennem både 2. og 3. periode og til stor jubel hos Værløses mange fans, var det udeholdet der kunne gå til 4. periode med en 2 points føring 54-52.
 
Værløses fans rejste sig op i starten af 4. periode og ville ikke sætte sig ned før Værløse scorede. Det smittede af på intensiteten på banen, men der skulle alligevel gå 2 minutter før den første scoring kom og den var fra Wolfpack. Herefter gik der næsten 2 minutter mere før næste scoring kom, igen fra hjemmeholdet. Med stillingen 56-54 til Wolfpack og 6 minutter tilbage af kampen lykkedes det så endelig Værløse at score og fansene kunne dermed endelig sætte sig ned med både lettelse og jubel.
Med 1 minut tilbage af kampen var spændingen intakt, da kun 1 point skilte de 2 hold. Anders Skou fra Wolfpack scorede et vigtigt lay-up og bragte sit hold foran med 3. En scoring fra straffe kort tid efter af Damian Ocana gjorde det til en 4 points føring med 28 sek. igen. Det så mere eller mindre ud til at Wolfpack havde sikret sig sejren.
 
Martin Poulsen fra Værløse ville det dog anderledes og fik sat en fantastisk 3 points scoring som blev skudt afsted helt ude fra sidelinjen af, da han følte at han blev fejlet. Fejlen kom ikke, men bolden gik mirakuløst igennem ringen og dermed var kampen langt fra slut endnu.
 
De sidste sekunder i kampen blev desværre til en lidt rodet affære med en masse straffekast i Wolfpacks favør.
 
Slutresultatet blev 74-65 til Wolfpack som dermed vandt finalen i 1. division og dermed kan rykke op i Basketligaen med en god sejrssmag i munden.
 
Topscorer for Wolfpack blev Adrian Moss med 19 point, men Alexander Birketoft (13 pts), Anders Skou (9 pts) og George Berling (14 pts) var de store drivkræfter i Wolfpacks sejr.
 
For Værløse spillede Asbjørn Nerlov en rigtig flot kamp og han blev også kampens topscorer med 20 point

Turneringskontakter

DBBFs telefontider er følgende:

Mandag: 12.30-15.00
Tirsdag: 8.30-11.30
Onsdag: 8.30-11.30
Torsdag: 12.30-17.00
Fredag: 8.30-11.30

Udenfor kontorets telefontider henvises til hjemmesiden.
 
Sona Camara
Grand Prix koordinator

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Rune Ressel Larsen
Turneringschef

Tlf. +45 43 26 24 21
E-mail: rla@basket.dk
Andrada Csender
3x3 Projektleder
Ansvarlig for 3x3 stævner i DBBF regi.
Kontaktes ved alle spørgsmål omkring 3x3 (henvendelser skal ske på engelsk)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Andrada Csender
3x3 projektansvarlig
(engelsktalende)

Tlf. +45 21 45 71 23
E-mail: ancs@basket.dk
Dommeradmin

E-mail: domadm@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420