Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Turnering » Nyheder » bronzekamp
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Virum Vipers vinder bronzekampen mod SISU Basketball

Dette års bronzekamp stod mellem Virum Vipers og SISU Basketball og blev afviklet i Virum Hallen onsdag aften. Det var en intens kamp, hvor SISU startede bedst og kunne bringe sig klar i front efter en velspillet 1. periode, som ender med en føring til dem på 9-24. Virum skulle også bruge starten af 2. periode på at smide nervøsiteten og derefter satte de sig klar på kampen og kunne gå til pausen med en snæver føring på 32-31.

I anden halvleg var det fortsat Virum som havde teten og anført af Ellen Marie Iversen, Valerie Driscoll og Emilie Olivia Schirmer kan de bringe sig yderligere foran og afholder med høj intensitet i forsvaret, SISU fra at komme til afgørende scoringer. Virum vinder 3. periode med 23-12 og kan gå til kampens sidste periode sikkert foran 55-43. I 4. periode følges begge hold pænt ad, og SISU formår ikke at lave det afgørende run i kampen, så Virum Vipers kan fortjent lade sig hylde som bronzemedaljevindere 2017/18 med en sejr på 72-58

Topscorer for Virum Vipers: Ellen Marie Iversen 18, Valerie Driscoll 17, Emilie Olivia Schirmer 15, Frederikke Mollerup 8, Maria Høgh 6.

Topscorer for SISU: Catharina Palm Jensen 19, Kama Jo Griffitts 18, Hannah Olivia Schaible 8, Helene Dalsgaard 6.

Danmarks Basketball Forbund ønsker Virum Vipers tillykke med bronzemedaljerne. Før kampen blev Maria Høgh fra Virum Vipers kåret til årets talent i Dameligaen og Caitlin Ingle samt Kama Jo Griffitts kom på årets hold i Dameligaen.

Lørdag kl. 16:00 tager Hørsholm 79ers imod Stevnsgade Basketball i den første kamp om det danske mesterskab i Hørsholm Hallen.

 

Landsholdskontakter

Jakob Dehn
Eliteansvarlig

Tlf. +45 43 26 24 22
E-mail: jad@basket.dk
Steen Guido
Talentansvarlig

Tlf. +45 43 26 24 23
E-mail: stg@basket.dk
Sona Camara
Landsholdskoordinator

Tlf. +45 43 26 25 16
E-mail: soc@basket.dk
Støt vores sponsorer:
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420