|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Herrernes EM kval og EM for ungdom
Fredag formiddag blev der i München trukket lod til herrernes EM-kvalifikation og ungdomslandsholdenes EM-slutrunder.
For herrelandsholdets vedkommende deltager 27 hold i kvalifikationen. 11 ud af de 27 hold kvalificerer sig til FIBA EuroBasket 2017.
Danmark havnede i pulje med: Tyskland, Holland og Østrig, og det er absolut ikke den værste pulje, man kunne tænke sig. Tyskerne bliver en oplevelse at møde; stolte traditioner og mange profiler, bl.a. NBA-spilleren Dennis Schröder. Holland deltog i EM sidste sommer og er inde i en positiv udvikling, men har historisk set været svingende. Østrig er en lille basketball-nation, men som dog har et profiler i NBA. Kampene spilles ude og hjemme mellem den 31. august og 17. september.
Du kan se hele lodtrækningen for både ungdom og herrelandsholdet her.
For ungdomslandsholdene endte det således:
- U16 damer: Grækenland, Ukraine, Luxembourg, Albanien og Island
- U18 damer: Polen, Hviderusland, Ukraine og Albanien
- U16 herrer: Rusland, Holland, Portugal, Luxembourg og Hviderusland
- U18 herrer: Tjekkiet, Holland, Estland, Luxembourg og Island
"Grækenland (U16 damer), Polen (U18 damer), Rusland (U16 herrer) og Tjekkiet (U18 herrer) er alle rigtig stærke modstandere, men traditionelt set så har vi konkurreret jævnbyrdigt med alle de andre hold i de fire puljer, så det skal blive spændende at følge til sommer" fortæller Steen Guido, der er ansvarlig for u-landsholdene.
Følg med på www.basket.dk i løbet af foråret, når holdene forbereder sig til sommerens udfordringer.
|
| | |
|
|