Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke
Landshold » Nyheder » landstrænere 2020-2021
Støt vores sponsorer:

Nyheder

Landstrænere og kalender 2020-2021

Sommeren summer normalt med aktivitet for U-landsholdene, og DBBF bevæger sig mod 2021 med drømme om en helt anderledes oplevelse for vores mange unge spillere. Herunder finder du den foreløbige kalender.
 
U15 landsholdene har i sæsonen 2020-2021 en enkelt åben camp, og derefter enkelttræninger opdelt i Øst- og Vestdanmark frem mod udtagelsen af 24 spillere, der skal spille Copenhagen Invitational i juni. Pt. er det usikkert, om North Sea Cup afvikles.

Info om tilmelding til den første camp vil blive lagt op snarest.

U16, U18 og U20 har 1½ Day Camps i sæsonen, som ligger op til en herre- eller damelandskamp, hvor der så vil være fri adgang, og de vil op til kampen komme helt tæt på A-landsholdsspillerne. Resten af aktiviteten for disse hold ligger i juni, juli og august.

En del af aktiviteterne ligger i eksamensperioden og i skolernes opstart - det har vi gode erfaringer med kan klares uden problemer. Landstrænerne hjælper med at italesætte dette, og DBBF går i dialog med skolerne efter behov. Forældre kan med fordel spille en rolle i at være på forkant med planlægningen af denne periode.

Sæt kryds i kalenderen ved følgende datoer:

U15 landsholdene (årg. 2006 + evt. inviterede 07ere)
  • 9.-13. oktober, åben landsholdscamp (Nyborg)
  • Januar-maj 2021, åbne regionstræninger (datoer følger)
  • 11.-13. juni, Prep Camp (24 spillere) 
  • 17.-20. juni, Copenhagen Invitational (Farum)
  • Pt. usikkert: 4.-8. august, North Sea Cup (Vejen)
U16 herrelandsholdet (årg. 2005 + evt. inviterede 06ere)
  • 28.-29. november, LH 1½ Day Camp
  • 21.-22. februar, LH 1½ Day Camp
  • 5.-6. juni, NM Prep
  • 18.-19. juni, NM Prep
  • 23.-28. juni, NM i Finland
  • (datoer følger), EM forberedelse
  • 12.-22. august, EM A-divisionen
U16 damelandsholdet (årg. 2005 + evt. inviterede 06ere)
  • 14.-15. november, LH 1½ Day Camp
  • 6.-7. februar, LH 1½ Day Camp
  • 5.-6. juni, NM Prep
  • 18.-19. juni, NM Prep
  • 23.-28. juni, NM i Finland
  • (datoer følger), EM forberedelse
  • 5.-15. august, EM A-divisionen
U18 herrelandsholdet (årg. 2003-2004)
  • 28.-29. november, LH 1½ Day Camp
  • 21.-22. februar, LH 1½ Day Camp
  • 5.-6. juni, NM Prep
  • 18.-19. juni, NM Prep
  • 23.-28. juni, NM i Finland
  • (datoer følger), EM forberedelse
  • 30. juli - 9. august, EM B-divisionen
U18 damelandsholdet (årg. 2003-2004)
  • 14.-15. november, LH 1½ Day Camp
  • 6.-7. februar, LH 1½ Day Camp
  • 5.-6. juni, NM Prep
  • 18.-19. juni, NM Prep
  • 23.-28. juni, NM i Finland
  • (datoer følger), EM forberedelse
  • 23. juli - 2. august, EM B-divisionen
U20 herrelandsholdet (årg. 2001-2002)
  • 28.-29. november, LH 1½ Day Camp
  • 21.-22. februar, LH 1½ Day Camp
  • Sommerens program følger
U20 damelandsholdet (årg. 2001-2002)
  • 14.-15. november, LH 1½ Day Camp
  • 6.-7. februar, LH 1½ Day Camp
  • Sommerens program følger
 

Vil du være en del af landstrænergruppen?

DBBF leder altid efter trænere til at indgå i arbejdet med de unge talenter, og har du lyst til at være med nu eller i fremtiden, så hører vi gerne fra dig.
 
U-landsholdsprogrammet skaber netværk og oplevelser og fungerer som inspiration og uddannelse for alle involverede trænere og spillere. Det har bl.a. til formål at skabe fremtidens landsholdsspillere på seniorniveau. Som træner går du forrest i skabe et inspirerende miljø for spillerne i samarbejde med både spillerne, trænerkolleger, sundhedsteam og holdledere.
 
Vi ser gerne ansøgere med følgende kvalifikationer:
  • Erfaring fra træning af ungdomsspillere, samt en faglig basis i form af træneruddannelse på passende niveau (afhængigt af rolle og aldersgruppe).
  • Du skal have lyst til at være med til at skabe og indgå i stærke teams.
  • Gode pædagogiske og relationelle kompetencer.
  • Evne og lyst til at kommunikere og samarbejde med bl.a. klubtrænere og forældre.
Det forventes af dig, at du kan indgå i alle samlinger og landskampe for den årgang, som du bliver tilknyttet. Det er ulønnet/frivilligt arbejde, men transportudgifter til alle landsholdsaktiviteter vil blive dækket.
 
Har det fanget din interesse, så send venligst din ansøgning til DBBFs sportschef Steen Guido, stg@basket.dk inden 10. august, hvor du skriver lidt om, hvorfor du vil være med, og hvor du ønsker at blive tilknyttet.

Eliteudvalget behandler ansøgninger og sætter trænerteams for sæsonen 2021 på deres møde den 17. august.

Landsholdskontakter

Thomas Hemmingsen
Ungdomslandsholds-koordinator

Hovedansvar for forbundets U16, U18 og U20 landshold, i en praktisk rolle.

Tlf. +45 2992 4581
E-mail: tuh@basket.dk
Jens Døssing
Leder for A-landsholdene

Tlf. +45 4326 2422
E-mail: jdo@basket.dk
Danmarks Basketball Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Telefon: +45 43 26 24 20
E-mail:   info@basket.dk
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danmarks Basketball Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2650 Brøndby | Tlf.: 43262420