Det danske damelandsholdet deltager for første gang til EM for Small Countries, der afholdes i den irske by Cork den 26. juni til 1. juli. Danmark skal kæmpe med syv andre nationer om titlen som europamestre. Alle kampene streames på YouTube.
Den danske landstræner Jesper Krone har udtaget en trup på 12 spillere, der i første omgang kommer til at kæmpe mod Gibraltar og Moldova, samt de forsvarende mestre fra Malta, om at blive et af de to øverste hold i gruppen, der går i semifinalerne. Den modsatte pulje består af Luxembourg, Norge, Irland og Cypern.
En af holdets profiler er Maria Steen Jespersen, oprindeligt fra Aabyhøj, men nu spiller i den bedste spanske liga, er klar i mælet omkring holdets forventninger:
-Vi har høje forventninger, siger guarden, der tidliger epå året var i spil til WNBA. Når vi snakker indbyrdes på holdet, er det for at vinde, vi tager afsted. Vores største force er, at vi altid il hae fem spillere på banen, der kn skyde og kreere for sig selv.
Jesper Krone er enig med Jespersen:
-Vi har høje forventninger til os selv, og vi tager afsted med tro på egne evner og kvaliteter, og vi håber på, at komme hjem med et godt resultat. Jeg har været rigtig godt tilfreds med træningsforløbet frem mod turneringen i Irland. Det har været svært at udtage de sidste tolv pga. høj kvalitet i blandt de alle spillere, som har deltaget i træningerne, men jeg er meget tilfreds med den trup, som vi tager til Irland med.
Gritt Ryder, der i foråret vandt DM-guld med Hørsholm 79ers, ser også kvaliteter i landsholdet, på trods af at man ikke har målt sig op mod europæiske landshold i denne turnering før:
-Vi er mange, der kan rigtigt meget forskelligt. Nærmest alle kan skyde, næsten alle kan drible, så jeg tror, vi bliver svære at dække op, fordi vi bliver svære at matche op med. Vi er til gengæld ikke så store, så måske får vi nogle forsvarsudfordringer, men det er jeg sikker på, vi får styr på.
-Det er første skridt på en forhåbentlig lang og positiv udvikling for damelandsholdet, og vi glæder os til at komme i kamp. Vi håber, rigtig mange vil følge med via youtube, og vi vil gøre alt hvad vi kan, for at levere solidt og seværdigt basketball.
Turneringen har været afholdt 14 gange siden 1989 og siden 1996 fast hvert andet år. Malta og Østrig har delt de sidste fem mesterskaber mellem sig, med Malts som vindere i 2016, 2010 og 2018.
Det danske damelandshold i basketball har i en periode været lukket, sammen med herrelandsholdet, men i 2016 blev det startet op igen, med en tur til Kina, hvor der dog ikke blev spillet officielle kampe. Turneringen i Irland er derfor den første officielle opgave i flere år.
Holdet består af:
Gritt Ryder, Hørsholm 79ers
Anna Seilund, University of San Francisco
Line Piechnik, Hørsholm 79ers
Ena Višo, Stevnsgade Basketball Klub
Camilla Frommelt Andersen, Joviat, Spanien
Ida Krogh, Siena Saints University
Simona Bartkova, EOS Basket, Sverige
Marian Sheikh, Stevnsgade
Ida Tryggedsson, Stevnsgade
Sofie Tryggedsson, Colorado State University
Maria Steen Jespersen, Snatt's Femení Sant Adrià, Spanien
Emilie Sofie Hesseldal, Stevnsgade
Turneringen kan følges på FIBAs hjemmeside, hvor der også kan findes videolinks her.
Eller på turneringens Facebookside her. |