Dette er Danmarks Basketball Forbunds infomateriale om talentudvikling og U-landshold. Heri gives et samlet overblik over hvordan, hvorfor og hvad der arbejdes med. Skulle du sidde tilbage med spørgsmål, så vil vi altid meget gerne i dialog.

DBBF har dedikerede folk tilknyttet hvert af vores U-landshold. Sammen med en række eksperter og landets mange klubtrænere er det deres opgave at finde og uddanne spillere til at kunne begå sig på såvel nationalt som internationalt topniveau.

DBBF er meget bevidste om, at det er klubbernes talentarbejde, som er hele fundamentet for spillerudviklingen i dansk basketball. I sæson 2023-2024 vil en ny rød tråd blive udviklet med det formål, at vi arbejder i samme retning og kan inspirere hinanden til at skabe stærke talentmiljøer og dygtige trænere, spillere og ledere.

At hjælpe en spiller ”hele vejen” er en opgave, som kun kan løses i tæt samarbejde med klubber, trænere, eksperter, lærere, spillere og forældre. DBBF ønsker med denne manual at oplyse om aktiviteter og indsatsområder, dele holdninger og skabe tydelighed omkring det talentarbejde, der gerne skulle være et fælles projekt til glæde og inspiration for mange.

DBBF’s talentarbejde har til formål at:

• Udvikle og forberede U-landsholdsspillerne til at kunne udfolde deres talent optimalt og begå sig på højeste nationale og internationale niveau.
• Stimulere og motivere spillere til at forfølge en karriere inden for sporten.
• Hente viden og international erfaring, som skal inspirere og hæve det sportslige niveau generelt i dansk basketball.
• Optimere og inspirere talentmiljøer i dansk basketball og skabe kobling og fælles retning mellem klubber og forbund.
• Sikre en sammenhæng mellem DBBFs og klubbernes talentarbejde, samt en rød tråd i såvel træning, turnering og uddannelse af spillere og trænere. Landsholdene og DBBFs indsats på området skal supplere – ikke erstatte – klubbernes talentarbejde.
• Styrke samarbejdet mellem alle involverede parter – med vægt på processerne omkring talentet; f.eks. i forhold til uddannelse og fysisk, teknisk, taktisk og mental udvikling.

Talentstruktur

Landsholdssæsonen 2023-2024

Vi opfatter landsholdsprojektet som et gensidigt forpligtende forløb mellem trænere, ledere, klubber, forældre og spillere. Hvad det indebærer at være landsholdsspiller, står der lidt om på disse sider. Det er ikke mange, som i løbet af en sportskarriere får chancen for at være med til noget af det højeste man kan opnå – nemlig at repræsentere sit land. Du får med andre ord mulighed for at være ”ambassadør” for Danmark.

Sportslige forberedelser

Alle spillere forventes at være godt forberedt, når de møder op til landsholdssamling, hvilket bl.a. betyder: at være veludhvilet, at have spist korrekt og at have drukket nok. Desuden forventer vi meldinger omkring eventuelle større eller mindre skader. 

Vær desuden bevidst om, at et landsholdsforløb adskiller sig på mange områder fra de vante omgivelser på klubholdet, f.eks. i form af nye roller, ny spillestil, nye sociale relationer, og det kan kræve en vis portion tålmodighed og tage tid at opdage og få udlevet det store potentiale, der er i et landshold. Respekt, dedikation og loyalitet over for spillere, landstrænere og -ledere er nogle af de værdier, som vi vil have at alle involverede efterlever, inklusive klubtrænere og spillernes forældre.

Forældre og klubtrænere

Vi er meget opmærksomme på, at hovedparten af spillernes udvikling foregår i klubregi og arbejder derfor målrettet på at styrke dialogen og erfaringsudvekslingen. Vi vil bestræbe os på at holde et højt informationsniveau omkring landsholdsaktiviteterne og gøre det så gennemsigtigt som muligt. Opbakning og involvering fra forældre og klubtrænere er en vigtig faktor i spillernes forudsætning for et udviklende landsholdsforløb. Talenterne har stor glæde af, at klubtrænerne er synlige i forbindelse med landsholdstræningerne, og at dialogen med landstræneren er tæt. 

Tag gerne direkte kontakt med landstræneren, hvis I har spørgsmål eller kommentarer. 

Som forældre spiller I en stor rolle i at hjælpe jeres barn med planlægning, specielt i forbindelse med sommerens turneringer; tag f.eks. familien med til turnering og bo i nærheden af holdet. Eller hjælp med at gøre det synligt og overskueligt for jeres barn, at der rent faktisk er tid til det meste, hvis man planlægger godt og har lidt disciplin omkring sin tid. Denne læring kan man med fordel begynde at tage fat på inden barnet er udfordret, dvs. allerede fra 13-14 års alderen. 

Både forældre og klubtrænere kan desuden hjælpe de unge spillere med at følge op på, at det de siger, også er det, de gør – og at de gør det på den rigtige måde. For at få drømme til at hænge sammen med virkeligheden er det afgørende, at der er gode rådgivere omkring talentet, der kan guide, skubbe og hjælpe, når der opstår tvivl om prioriteringer og valg. 

Det er vores erfaring, at dette stadig er et behov, når spilleren er U18 og U20 landsholdsspiller, og i flere tilfælde også i de følgende år.

Sammenhængende kalender

Bruttotruppens sæson er bygget op om en række samlinger. Her har alle spillere, trænere og ledere mulighed for at mødes på tværs og udnytte den synergi, det skaber. Selvom nogle af træningerne vil være lavintense, så forventer vi, at spillerne enten friholdes eller har et lavintenst træningspas i klubben dagen inden og dagen efter landsholdssamlingen. 

I fællesskab er det vores håb, at vi kan skabe en sæsonkalender, der tager hensyn til spillernes samlede belastning. Af samme årsag har vi i denne sæson valgt at flytte en weekendsamling ud af klubsæsonen og frem til efter slutspillet i maj. 

I juni og august afvikles U15-turneringerne Copenhagen Invitational og North Sea Cup, alt imens U16 og U18 landsholdene rejser til NM og EM. U20 landsholdene skal til NM. Holdene forbereder sig i perioden op til NM og EM, og nøjagtige datoer udmeldes hurtigst muligt. Efter turneringerne vil spillerne få en anbefaling vedr. træningsmængde/restitution i den følgende periode. Dette sker i dialog med klubtrænerne og evt. en fysioterapeut. 

U13/U14-træningerne (G-09 og G-10) er kun for årgang 2008 og 2010 og afholdes som åbne samlinger. Her vil spillerne blive introduceret til hinanden og til landsholdsprogrammet. Der er ingen selektion og fokus er på selve træningen og udviklingen af spillerne, samt at hente et indledende indtryk af årgangen.

Årgangsopdeling

U14 (2010), U15 (2009) og U16 (2008) vil som udgangspunkt være årgangsopdelt, men landstrænerne for U15 og U16 kan dog i fællesskab vurdere om enkelte spillere fra de yngre årgange skal inviteres med i dele af landsholdenes forløb. 

Årgangsopdeling har vi ud fra følgende overvejelser: 

• Vi henholder os til retningslinjerne fra Team Danmark, som fraråder selektion inden puberteten, dvs. U14 er åbne træninger for alle, og U15 arbejder med en stor trup. 
• Vi vil begrænse udvælgelsen af enkelte U14/U15-spillere til et ældre landshold, da vi bestræber os på at nedtone fokus på selektion og ”uddeling af talentstempler” så meget som muligt. Glæden ved sporten og udvikling skal være det, som fylder. 
• Vi tror på det langsigtede fokus, fremfor at skubbe for mange frem i bussen. Dette betyder dog ikke, at nogle spillere kan få et særligt stort fokus, men det vil være på andre fronter end ved selektion og deltagelse med en ældre landsholdsårgang. 
• Vi vil som regel hellere bære 2-3 spillere fra en given årgang med videre op i systemet med et EM i bagagen, end vi vil give de 2-3 bedste fra en yngre årgang pladsen på et U16-landshold. Dette er ud fra devisen ”så mange som muligt, så længe som muligt”, og selvom det kun handler om ganske få spillere, så mener vi, at det set i et bredere perspektiv, er det værd. 
• U17 og U18, samt U19 og U20, samler vi på tværs af de to årgange, da de har nået en alder, hvor alle er i pubertet, og landstrænerne lettere kan vurdere potentialet hos alle, og ikke kun de få.
  

Registrering og deltagerbetaling

Udtagelser og landsholdsindkaldelser med information om tilmelding og deltagerbetaling vil løbende blive sendt direkte ud til spillere, trænere og klubber. Følg også med her på hjemmesiden under ungdomslandsholdenes sider. 

Deltagerbetalingen er en helt afgørende forudsætning for landsholdsprogrammets aktiviteter, og alle betalinger går ubeskåret til at finansiere omkostninger under landsholdssamlinger og rejser. DBBF yder et væsentligt bidrag til de samlede landsholdsudgifter. 

Alle spillere opretholder som udgangspunkt selv sine omkostninger i forbindelse med transport til og fra landsholdsaktiviteter. Det samme gælder i nogle tilfælde forplejning og eventuel privat indkvartering.

Testning, skader, forebyggelse og behandling

Spillerne vil gennemgå nogle simple fysiske tests frem mod landsholdssommeren. Derudover vil alle landsholdsspillere blive bedt om at indrapportere fysisk status og eventuelle skader frem mod samlingerne. Dette giver mulighed for landsholdenes behandlere at være på forkant og at hjælpe spillerne til den enkelte samling, når det er nødvendigt. 

DBBF har ved alle landsholdssamlinger eksperter på det fysiske område, som står for den skades-forebyggende træning, opvarmning og cool-down, samt behandling og vejledning. Landsholdenes behandlere vil gå i direkte dialog med klubtrænere og forældre, hvis der er behov for opfølgning. Op til turneringerne i løbet af sommeren vil den enkelte spiller blive vurderet i forhold til, om han eller hun er fysisk klar til at gennemføre f.eks. en EM-slutrunde. 

For at forebygge skader og forberede kroppen på en stigende træningsmængde anbefaler DBBF, at landsholdsspillerne arbejder med fysisk træning og stabilitetstræning i det daglige. Spillerne vil blive præsenteret for simple øvelser, der kan fungere som pejlemærke for den fysiske præstationsevne, og der vil være inspiration til de spillere, der ikke har struktureret fysisk træning i klubregi.

Kommunikation omkring skader

Er der være spillere, som skal doseres i træningsmængde, eller eventuelt slet ikke kan deltage i træningerne, så vil vi meget gerne i dialog. Vi forventer fremmøde til landsholdssamlingerne, uanset træningsdeltagelse, pga. det relativt lille antal dage, spillerne er samlet i en sæson, for at kunne holde sig opdateret og bevare tilhørsforhold til gruppen.

Doping og rusmidler

Det skal her præciseres, hvor vigtigt det er, at spillerne er bevidste om, hvad de indtager. Hvis du er usikker på eventuel nødvendig medicin, f.eks. mod Astma, så er det muligt at hente yderligere information her: www.antidoping.dk

Der er nultolerance over for rusmidler (alkohol, tobak, o.l.) i landsholdsregi.

Etiks kodeks

Vi vil sikre et ensartet koncept med fælles værdisæt på tværs af de forskellige landshold for at sikre kontinuitet og glidende overgange fra landshold til landshold. Her er et udpluk:

• Prioritering af helbred går altid forud for træning og kamp!
• Alle på og omkring landsholdene bevarer en høj standard i opførsel både i og uden for konkurrence; både internt og over for modstandere og andre involverede. 
• Nøgleord er respekt og loyalitet over for landsholdskammerater, landstrænere og -ledere samt dedikation til det fælles projekt som et landshold er. 
• Holdets interesser går forud for egne interesser. Indgår du på et dansk landshold er du ”en del af noget større”. 
• Alle behandles ligeværdigt – uafhængigt af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt sexuel orientering. 
• Enhver form for intim tilnærmelse mellem trænere/ledere og spillere er forbudt. 
• Bliver en landstræner kontaktet af en spiller eller forældre vedr. ønske om klubskifte vil spilleren/forældrene straks blive bedt om at tage kontakt til egen klubtræner/klub. 
• Det af DIF og Team Danmark vedtagede værdisæt efterleves af alle involverede parter.

Værdisæt for talentarbejdet

DBBF’s talentarbejde efterstræber det fælles værdisæt for talentudvikling i dansk idræt, som Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har udarbejdet.

Det bygger på følgende værdier:

Du kan læse mere om værdigrundlaget her: www.dif.dk/da/elite/fokusomraader-i-talent-og-eliteudvikling/vaerdisaet-for-talentudvikling

Vejledning og karriererådgivning

Du er altid velkommen med spørgsmål, hvad enten det drejer sig om:

• Spørgsmål vedr. valg af ungdomsuddannelse, idrætslinjer, og lignende
• Generelle spørgsmål om træning, fysisk træning, sportspsykologi, osv.
• Henvisninger til relevant sportsmedicinsk behandling/vejledning
• Rådgivning i forhold til agenter og/eller forfølgelse af karriere i udlandet
• Spørgsmål vedr. processen frem mod et scholarship i USA

Kontakt sportschef Jörgen Fastberg, der arbejder med talentudvikling og U-landshold hos Danmarks Basketball Forbund. Du fanger ham bedst på e-mail jfa@basket.dk U-landstrænerne og DBBF bliver af og til udsat for henvendelser omkring udfordringer, som spillerne oplever i egen klub eller nærmiljø. Landstrænerne og DBBF er bevidste om, at den tillid, de bliver vist, medfører et ansvar over for både klubtrænere og forældre, og både i forhold til vejledning om karriere (f.eks. collegeophold, klubskifte, mm), træningssetup i klubben eller andet, vil alle involverede parter blive inddraget så tidligt som muligt i dialogen.

Vi vil her opfordre til, at klubber og forældre straks henvender sig, hvis I har indtryk af, at I bliver forbigået. Vi mener, det er bedst for spillerne, hvis alle omkring dem taler samme sprog og giver ensartet vejledning.

Selektion

DBBF’s u-landstrænere skal i samarbejde med klubtrænere på den enkelte årgang finde spillere til bruttotrupperne. Vi bestræber os på at ’maskerne i nettet’ er finmaskede, dvs. vi har som mål at være i stand til at lokalisere spillere uanset klub og landsdel.

Selektion af potentielle A-landsholdsspillere

Valget af spillere er kompliceret, og vi skal konstant udvikle denne del af talentarbejdet. 

Vi opfordrer desuden alle klubber til at stræbe efter at fastholde og give opmærksomhed til så mange spillere som muligt så længe som muligt. Vi vil hellere vælge TIL end at vælge FRA, og ingen spiller er nogensinde udelukket fra at kunne træde ind i programmet, hvis én pludselig skulle ”blomstre op”. 

De spillere, der har det største potentiale er ikke nødvendigvis dem, som præsterer bedst her og nu. Nogle spillere kan godt præstere her og nu på baggrund af eksempelvis fysik, som måske udlignes på lang sigt. Fysikken kan dog også være et udtryk for potentiale. 

Desuden er det en del af landstrænernes ansvar, at vurdere spillernes dedikation og motivation for at træne og for sporten generelt – dog altid med en indgroet bevidsthed om at såvel biologisk alder og mental parathed kan variere meget fra spiller til spiller.

Hvad kigger vi efter?

Talentfulde atleter kan ikke udvælges på baggrund af blot én faktor. Spillernes færdigheder vurderes indenfor disse områder, således at vi får en bred indsigt i spillernes kompetencer:

• Antroprometriske faktorer: højde/vækstpotentiale betyder noget! 
• Biologisk alder, samt opmærksomhed på datoen på dåbsattesten 
• Fysisk/motorisk potentiale, f.eks. at hurtighed og styrke, ”gode” hænder og fødder 
• Basketballteknik og eksekvering: ”få det svære til at se let ud” 
• Spidskompetencer, f.eks. skud, 1vs1 forsvar 
• Basketball IQ (taktisk), spilforståelse 
• Beslutninger på banen og hurtighed i tanke og handling 
• Mentale faktorer: læringskvotient, leder-/samarbejdsevner, ”fire-in-the-eyes”, stræben, håndtering af pres/modgang, initiativ og mod, motivation, interpersonelle styrker 
• Det lokale talentmiljø: f.eks. support fra omgivelserne, kvalificeret træning

Sammensætning af et hold

Et dansk u-landshold består ikke altid af de 12 pt. bedste spillere! Det er komplekst at sætte et godt hold sammen, som både sportsligt og socialt/mentalt komplementerer hinanden optimalt. 

Der er brug for mange forskellige spillertyper på et basketballhold, så hvis der f.eks. er rigtig mange spillere på position-2 i en årgang, så er der risiko for, at der ikke bliver plads til en spiller, som egentligt har potentiale internationalt – fordi der skal være plads til spillere fra de øvrige positioner for at opnå den rette homogenitet i truppen.

Fremtidig position på banen

U-landsholdsspillerne skal som udgangspunkt spille den position på banen, som de potentielt vil kunne spille på internationalt niveau som A-landsholdsspillere.

Positionerne på basketballbanen har været i konstant udvikling de senere år, og tendensen er, at de klassiske positioner flyder ud og overlapper hinanden; dvs. alsidighed er en kvalitet! Hvis du er i tvivl om din fremtidige position, vil en af u-landstrænerne altid kunne guide dig.

Håndtering af udtagelser

Det er komplekst at sammensætte en U-landsholdstrup. Mange kompetencer skal dækkes ind, samtidig med at de fleste unge spillere har et uforløst potentiale, som trænerne skal spå om. Det vil sjældent være de 12 bedste spillere her og nu, som udgør den endelige trup, og derfor afføder mange U-landsholdsudtagelser stærke reaktioner. 

At blive fravalgt kan for nogen føles som en hård belastning, og for andre som en god udfordring. At præstere ”på bestilling”, når andre skal bedømme éns indsats, kan være meget udviklende, både i sportslig sammenhæng og i livet, hvis det håndteres godt. 

Dygtige spillere er ofte omgivet af meget engagerede forældre og trænere, og disse kan have en afgørende negativ eller positiv indvirkning på, hvordan spillerne reagerer på et fravalg. Vi ved, at der kan være mange følelser involveret. 

– Jeg håber, at ALLE oplever at blive valgt fra i løbet deres U-landsholdsforløb, så både de og vi bliver klogere på, hvordan modgang bliver håndteret, Per Källman, svensk landsholdschef.

Landstrænerne giver feedback ved udtagelserne til både spillere, forældre og klubtrænere. 

Vi har en forventning om, at både klubtrænere og forældre er loyale over for landstrænernes vurdering, og at I har en interesse i at lære spilleren, at det skal håndteres loyalt og konstruktivt både udadtil og indadtil. Også selvom der måske er uenighed. 

Vi anbefaler, at I hjælper spilleren med at se det langsigtede mål. En udtagelse er bare et skridt på vejen. Hjælp spilleren med at lægge en plan for den kommende tids træning, gerne ud fra den feedback, som spilleren har fået. Det kan være en hjælp at tale om: 

• Fortsæt med at tro på dig selv og at elske din sport. Ingen kan tage dine drømme fra dig. 
• Alle laver fejl; selv dygtige trænere, og om de tager fejl i dit tilfælde, kan du selv være med til at bevise. 
• Du kan stadig blive landsholdsspiller og spille på højt niveau. 
• Som klubtræner eller forældre: forstærk de positive værdier hos spilleren, samt den læring, der kan trækkes ud af forløbet. 
• Forsøg at formidle en positiv følelse omkring fremtiden, trods en negativ besked.

Landsholdenes spillestil

Det er den enkelte landstræners opgave at tilpasse holdets spillestil til de spilletyper, der er på det aktuelle landshold. Konceptet, såvel teknisk som taktisk, følger trends i det internationale spil. Processen inspireres af såvel seniorlandstrænerne, DBBFs eliteansvarlige og talentansvarlige, og eksterne eksperter. 

Her er nogle af fokusområderne for de danske u-landshold: 

• Tempo og intensitet: ofte er de danske spillere ikke så bekvemme, når tempoet og intensiteten skrues op. Vi vil derfor opmuntre spillerne til træning at turde presse tempoet op til 100 % og acceptere risikoen for fejl og mistede bolde. 
• Defensivt er det et mål at mindske den tid og plads, som vi giver vores modstandere, bl.a. ved at have konstant pres på bolden. Det gælder både i ½-banespillet og i transition til forsvar, når man har mistet bolden. Det kræver hårdt arbejde og en tilvænning for spillerne at skulle være ”på” konstant. 
• Der skal på de danske landshold være plads til, at spillerne kan træffe beslutninger på egen hånd. Den korte forberedelsestid, som et landshold har frem mod en turnering, dikterer desuden at holdene har relativt få og simple sets – med henblik på at lære spillerne de elementer i spillet, som fylder noget internationalt. 
• Konstant ”awareness” er et begreb, som spillerne vil udsat for. Der er ikke tid til at slappe af – fokus og koncentration skal være i top hele tiden, i begge ender af banen. Spillet handler i høj grad om at tænke spillet i højt tempo, og at læse situationer, som de udfolder sig, og at reagere med den rigtige beslutning og løsning. Spillerne skal have mulighed for at spille den position på banen, som de skal spille, når de er seniorspillere – også selvom de ikke er helt klar til det teknisk/taktisk. 
• Landsholdene tilstræber at spille en stil, som følger internationale trends, men vi vil altid forsøge at tilføje en kant til vores spil, som er lidt anderledes fra ”det alle gør”.

Generelle anbefalinger til klubtræneren

Det kan være vanskeligt for den talentfulde basketballspiller at få tiden til at gå op og prioritere og balancere hverdagen mellem både træning, kamp, skole, familie og venner. Sat på spidsen kan det nogle gange virke som om, at det udelukkende handler om at ”overleve ungdomsårene”, når der i 16-19 års alderen er stigende forventninger og krav for mange forskellige arenaer – og samtidig meget lidt tid! Illustreret i dansk basketballs ungdomsarbejde kunne det se således ud:

Den vigtigste forudsætning for at nå den internationale elite som 25-årig er, at man stadig spiller basketball som 25-årig! Det tager lang tid at blive rigtig god, og for at få flere lovende unge basketballspillere til at blive på karussellen længere kan der derfor være en vis fornuft i at tilrettelægge individuel variation, tilpasning af belastningen og skrue op og ned i perioder. 

At udvikle sit talent til internationalt niveau kræver naturligvis dedikation, motivation og en stor mængde kvalitetstræning, men det er ikke i alle tilfælde et ”enten-eller”-valg. Så mange som muligt, så længe som muligt er målet. 

Med det langsigtede mål for øje, kan klubtræneren med fordel huske på at: 

• Undgå at udsætte spillerne for et for højt antal kampe, f.eks. fordi spillerne skal spille på flere kamphold. Vurdér den enkeltes ugeplan og hold balancen mellem træning og kamp. 
• Søg international konkurrence og vis spillerne det næste niveau og hvordan basketball spilles internationalt, men spred oplevelserne ud over mange år. 
• Hold dig opdateret på ny viden om basal træningslære (f.eks. sæsonplanlægning, fysisk træning, opvarmning, træningsdosering, mm), og vær altid opmærksom på belastning og skader. Se f.eks. her: https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/ 
• Indlæg dine spilleres deltagelse i landsholdsarbejde, på camps, eller lign. i din sæsonplan. 
• Organiser træning og kampudfordring for dine spillere ud fra 25-50-25-modellen, så spillerne i 25 procent af tiden niveaumæssigt er bedre og føler sig bedre; i 50 procent af tiden matches med spillere på eget niveau og i 25 procent af tiden matches på et højere niveau. 
• For spillere i 15-18 års alderen handler det, jf. Team Danmarks anbefalinger, mere om at udvikle færdigheder til at håndtere kravene både i og uden for kamp-/konkurrence-situationer, end det handler om decideret at træne for at vinde den næste kamp.

Succes målt på ugeplanen

– Mange af de udøvere, jeg taler med i Danmark, oplever at stå i centrum, men også at de bliver hevet i alle retning, Kristoffer Henriksen, Team Danmark sportspsykolog.

Finland har de senere år skabt et akademi i forbundsregi, som har formået at have en ugeplan, hvor spillerne bliver udsat for den rette mængde træning og stadig har mulighed for at lave andet i deres hverdag. 

De har desuden en balance mellem holdtaktisk, individuel teknisk, samt fysisk træning og kampe, som formentlig er lidt anderledes fra det gængse syn i både dansk og international basketball, særligt i forhold til antallet af kampe, som er ca. 30 kampe totalt på én sæson. Vi ligger ofte væsentligt højere herhjemme. Senest har akademiet ’fostret’ en NBA-spiller, Lauri Markkanen, der desuden fik sit store gennembrud til EM denne sommer.

Om ugen for en U16-U19 spiller kan følgende sammenfattes: 

• Tre holdtræninger (taktisk funderet) 
• Fem træninger med individuelt teknisk fokus 
• Fem fysiske træningspas (styrke, mobilitet, skadesforebyggende, mm) 
• En kamp om ugen 
• Halvanden fridag om ugen og fri alle dage kl. 17:30 (undtagen på kampdagen)

Det er for den almindelige danske basketballklub ikke muligt at kopiere ugeplanen herover, men modellen kan give nogle idéer til, hvordan man kan nærme sig en optimal hverdag for spillerne, hvor de kan få sport, uddannelse og fritidsliv til at hænge sammen bedst muligt. 

Sport og uddannelse

DBBF anbefaler, at man undersøger muligheder for både grundskole og ungdomsuddannelser, der tilbyder træning i forbindelse med skoledagen, og som har fleksibilitet i forhold til deltagelse i sin sport. Jo tidligere, det kan blive en integreret del af hverdagen – og at det således bliver oplevet som en mulighed at kombinere høj træningsmængde med uddannelse – jo større chance er der for fastholdelse i sporten op igennem ungdomsårene. 

– Historisk set har der været en myte om, at det var umuligt at præstere godt i to sideløbende karrierer på én gang. Den tankegang vil jeg gerne gøre op med, for det passer simpelthen ikke, Jens Bundgaard, daglig leder af AU Elitesport (Århus Universitet).

Håndtering af “talent-stemplet”

I en langsigtet proces er det vigtigt at holde det rette fokus hos de unge talenter. At udnævne en spiller til et stort ”talent” kan være decideret uhensigtsmæssigt. Det danske håndbold-ikon, Ulrik Wilbek, formulerer det således: 

– Man skal være meget varsom med at ‘hype’ unge talenter for meget. Fordi man er et talent, så er det langt fra sikkert, at man bliver en stjerne. Det afhænger af mange parametre, f.eks. vilje, fysik og modenhed. Derfor er det problematisk, når vi snakker unge spillere op til noget meget stort, fordi de har leveret en god præstation eller ser fysisk talentfulde ud. Det gør det svært for både omgivelserne, spillerne og især forældrene at forholde sig til situationen. Vi skal give de unge talenter tid til at udvikle sig. Der er ingen grund til at flytte dem opad i systemet og presse dem ud af f.eks. en social kontekst, som er vigtig for fastholdelsen og træningsmiljøet over tid.

Dansk Tennis Forbund har præsenteret denne model, som kan være styrende for det fokus, som trænere og forældre lægger i de unge spilleres idrætshverdag:

Alderrelateret træning

Team Danmark udgav i 2016 Aldersrelateret Træning 2.0 (ATK). som er en bog om idræt og bevægelse tilpasset børn og unges alder og udviklingstrin. DBBF anbefaler de meget konkrete anvisninger til talentudvikling, som denne bog indeholder, og den kan bruges som den brede idrætsfaglige grundbog i målrettet og forsvarlig træning af børn og unge i dansk basketball, som er helt afgørende for det langsigtede slutmål. 

I DBBF har vi også vores egen ATK-version med anbefalinger og holdninger, Er du som klubtræner på jagt efter viden, så er du altid velkommen til at henvende dig til DBBF – så kan vi anbefale uddannelse og inspiration.

Det gode talentmiljø

Udviklingen af den næste generation af danske talenter foregår hver dag, lokalt ude i klubberne. 

Af samme årsag samarbejder DBBF, DGI og Danmarks Idrætsforbund om fælles udviklingsprojekt der har til formål at styrke talentmiljøerne i dansk basketball. 

Nyere forskning, ført an af Kristoffer Henriksen (Team Danmark), har undersøgt en række succesfulde talentmiljøer og fundet nogle klare fællestræk, her optegnet i konkrete anbefalinger, som atleter, trænere, ledere, forældre, lærere, mf., kan lade sig inspirere af: