|
Få alt det nye fra
Danmarks Basketball forbund i din indbakke |
|
|
|
|
| |
Beretning fra FIBA Europe Mini-Basketball Convention 2017
|
DBBF deltog i den forgange weekend (13.-14. maj) på FIBA’s årlige Mini-Basketball Convention der havde mini-basketball på dagsordenen (U12 og nedad). Repræsentanterne var Jesper Nielsen fra Børne- og Ungeudvalget og William Bond fra administrationen. |
Et bredt udsnit af Europa var inviteret med deltagelse af over 30 lande. Programmet var tætpakket og lørdagen gik med 3 clinics med forskellige tema’er og indslag. Nedenfor skitseres kort indholdet samt de største ”takeaways” fra de enkelte clinics og indslag.
”Special Olympics – coaching young players with intellectual disabilities” – Nico Baumgartner, Bruckberg
12 børn imellem 8-12 år hvoraf halvdelen havde intellektuelle nedsættelser.
- Simple øvelser er essentielle for børn med intellektuelle nedsættelser
- Forsøg at matche børn med/uden intellektuelle nedsættelser i par, der viser sig at være en rigtig god metode til kompetenceudveksling
https://www.youtube.com/watch?v=N5cqiJikrHc&list=PLZ33CE6wiw7dhOFJkkeP7jJQl4uFEQbWQ&index=21
|
”Playful Basketball” – Matej Likar/Jure Sterbucl, Basketball Federation of Slovenia
30 børn hvoraf kun et par stykker gik til basketball. Hallen var fyldt med 4 forskellige forhindringsbaner som børnene skulle igennem med en bold. Banerne blev præsenteret ved hjælp af en stor maskot der, noget kluntet, fik sig slæbt igennem banen.
- Mini-basketball behøver ikke at være klassisk basketballtræning, men kan sagtens være sjove lege og bevægelser, der bare har en basketball med som rekvisit
- Iscenesættelse og indlevelse fra trænerens side af motiverer børnene og tilføjer et sjovt element til træningen
- Ikke nødvendigvis ny viden, men maskotter virker bare for børn når det handler om at skabe sjove glædelige oplevelser
https://www.youtube.com/watch?v=eAvd7z0oIdI&index=22&list=PLZ33CE6wiw7dhOFJkkeP7jJQl4uFEQbWQ |
”The enthusiastic Minibasketball player – favourite games” – Marko Woytowicz, FC Bayern Munich Basketball
13 børn vurderet til at være U-12 spillere fik én times træning med små pauser, hvor træneren Marko fik forklaret tankerne bag Bayern Münchens filosofi at træne mini-basketball på. Træningen var i højt grad præget af, at børnene skulle reagere på auditive og visuelle impulser fra træneren for at skærpe deres opmærksomhed. Derudover var øvelserne også præget af autonomi (selvbestemmelse), som tidligere også var meget iøjefaldende for de mange danske delegerede på efterårets studietur til Italien.
- Inddrag forskellige læringsstile og sanseimpulser i træningen af børn
- Brug de rekvisitter der er til rådighed kreativt og inddrag børnene i processen når man udvikler lege
https://www.youtube.com/watch?v=bJMebPGcYfY&list=PLZ33CE6wiw7dhOFJkkeP7jJQl4uFEQbWQ&index=24
”The WABC/FIBA Coaching Manual with a special focus on Mini-basketball” – Michael Haynes, WABC
Dette indslag omhandlede en præsentation af FIBA’s nye Coache’s Education Platform der, udover at have bøgerne Level 1, Level 2 og Level 3, har et særskilt bog om Mini-Basketball. Bogen indeholder 5 kapitler og giver mange bud på øvelser både med diagrammer og med video’er. Coaching Manual’en i sin helhed kan tilgås her:
Hjemmeside: http://www.fiba.com/wabc
Følge desuden WABC på facebook: https://www.facebook.com/WorldAssociationBasketballCoaches/?fref=ts |
DBBF's repræsentanter: Jesper Nielsen, formand for Børne- og Ungeudvalget (tv) og William Bond, udviklingskonsulent hos DBBF (th) |
| | |
|
|